Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD PAA ORKNØERNE
293
Harald kom neppe afsted fra Solunderne, førend i Begyndelsen af September1.
Han sejlede med gunstig Vind over til Hjaltland, og efter et ganske kort Ophold
her til Orknøerne, hvor allerede en Deel af hans Flaade var ankommen før ham.
Her maatte Jarlerne Paal og Erlend stille et betydeligt Antal Hjelpetropper, ej
alene fra deres Jarldømme, men og, som det synes, og hvad der i sig selv er
rimeligt, fra de under dem lydende Syderøer, thi vi erfare af den manske Krønike,
at Gudrød med Tilnavn Crovan, der siden satte sig i Besiddelse af Øen Man og
Syderøerne, og hvis Fader, Harald svarte, synes at have været en Søn af den i
Aaret 989 faldne syderøiske Konge Gudrød Haraldsson, deeltog i Toget2. Paal
og Erlend maatte selv følge med, — om det var med deres gode Vilje eller fordi
Harald derved vilde sikre sig deres Troskab, siges ikke3. Der tales ogsaa om at
en irsk Konge skal have understøttet Tostig4 eller rettere Harald Haardraade:
muligviis sigtes der til en af de norske Konger paa Irland, skjønt ingen af disse i
de irske Aarbøger omtales som Deeltager i Krigen. Ved al denne Tilvæxt
forøgedes Haralds Flaade indtil et Antal af 300 eller maaskee 360 Skibe, og Hæren
rimeligviis til omkring 30 000 Mand5. Harald lod Dronning Ellisiv og hendes Døtre
de samme Vers, som Snorre og Hrokkinskinna lade Gyrd og Thord høre i Drømme, men Morkinskinna
lader dem kvædes i hele Hærens Paahør af en Kone, der kom ned fra Landet da Flaaden laa i en Havn
ved den engelske Kyst. Ogsaa Haralds egen Drøm og Verset, som St. Olaf skulde have kvædet, omtales
først efter Ankomsten til England. Om Haralds Sammentref med den saakaldte Liig-Lodin, se nedenfor.
1 Han ankom nemlig til England omkring 10de September, se nedenfor.
* Om Harald svarte og Gudrød Haraldsson, se ovf. B. III. S. 181, 182. Den manske Krønike fortæller,
at Gudrød Crovan, Søn af Harald svarte fra «Ysland» efter Slaget ved Stanford Bro flygtede til Gudrød
Sigtryggssøn, Kongen af Man, og fandt en venskabelig Modtagelse hos ham. Siden heder det, at Gudrød
Crovan efter Gudrød Sigtryggssøns Død udrustede Flaade efter Flaade, angreb Man og tilsidst erobrede
det; han maa altsaa have haft andre Besiddelser i Nærheden. Da det nu fortælles at han døde paa Øen
«Yle» d. e. Isla eller II, en af de sydligste og største af Sydrøerne, skulde man nærmest slutte, at der ved
«Ysland» ovenfor netop forstaaes Øen Isla, hvor han saaledes har haft sit egentlige Hjem og Tilhold, og
hvor han har hersket under Orknø-Jarlernes Lenshøjhed.
8 Morkinskinna fol. 18. b. nævner kun Erlend og udtrykker sig, vistnok urigtigt, som om han
allerede fra Norge havde fulgt Harald, og spaaede ilde om Toget. Fagrskinna Cap. 202 nævner derimod,
ligesom de engelske Annaler, alene Paal.
4 Mag. Adam, som er den, der meddeler denne Underretning, udtrykker sig saaledes: «Tostig–
medbragte til sin Understøttelse Nordmændenes Konge Harald og Skoternes Konge; han blev selv,
tilligemed Irlands Konge og Harald, samt den hele Hær, dræbt af Anglernes Konge (III. 51)». Da Mag. Adam,
som vi tidligere have seet, kalder Irlands Indbyggere Sko ter, er det tydeligt nok, at den «Irlands Konge»,
som faldt, er den samme som den nys forud nævnte Skoternes Konge. Hvis man her skulde vove en
Gisning, kunde det være den, at den faldne irske Konge var den samme Ivar Haraldsson, som omkring 1046
blev forjagen fra Dublin af Margad eller Eachmargach (se ovf. S. 156), og at han maaskee har været en
Broder af Gudrød Crovan.
4 Skibenes Antal angives i Chron. Sax., der her maa ansees for paalideligst, og saa godt som
samtidig, til 300 (360); men ellers yderst forskjelligt, lige fra henimod 1000, som Marianus Scotus o. fl. siger,
og 500 (Simon af Durham) til 200 (Ingulf). At hans Flaade, der ved Udsejlingen fra Norge udgjorde 240
Skibe, ved Forsterkninger fra Orknø o. s. v. voxede til 360, er i sig selv saa rimeligt, at Troværdigheden
af Chron. Sax.’s og vore Sagers Udsagn, indbyrdes sammenlignede, bliver utvivlsom. Men med Transport-
20 — Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
