Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
HARALD HAARDRAADE
nye Befalingsmænd, og uddele Len og Værdigheder. Der blev ligeledes forkyndt
fuld Fred for alle Indbyggerne i Landskabet, hvis de vilde gjøre fælles Sag med
Harald og Tostig, og ledsage dem paa deres Erobringstog sydefter1. Harald
overnattede ikke i York, men vendte, som sædvanligt, om Aftenen tilbage til sine Skibe,
stolt og glad over den lette Sejr og sine Vaabens heldige Fremgang. Det var hans
Hensigt, næste Morgen tidligt at bryde op med en Deel af Hæren og at lægge Vejen
over Stanford Bro, for her efter Aftale at modtage Gislerne fra Yorkshire, uagtet
dette var en Omvej af mindst et Par norske Mile2. For at Landskabets
Indbyggere paa deres Side ogsaa skulde have Tillid til hans Oprigtighed, efterlod han
150 af sine Mænd som Gisler i York3.
1 Chron. Saxonicum.
2 Sagaernes Beretning om Haralds Bevægelser og det paafølgende Slag synes tildeels at grunde sig
paa en urigtig Forestilling om Stedforholdene, hvilket igjen har foraarsaget enkelte Afvigelser fra de her
vistnok aldeles paalidelige engelske Beretninger, især den i Chron. Sax., der maa antages at være skrevet
samtidigt med Begivenhederne selv. For at kunne forstaa, hvorledes Operationerne maa have gaaet for
sig, er det nødvendigt at vide følgende med Hensyn til Topografien. Elven Ouse (üse), ved hvilken York
Ugger, løber her næsten lige mod Syd, men drejer omtrent halvtredie Miil søndenfor York, hvor den
optager Aaen Derwent, mod Øst, og falder omtrent 1 % Miil endnu længer nede ud i Humberfjorden. Derwent
løber ligeledes fra Nord mod Syd, og paa det sidste næsten parallel med Ouse, henved en norsk Miil længer
mod Øst, indtil den forener sig med den ved Hemingburg. Følger man Ouses Løb fra York sydefter,
kommer man først til Fulford, omtrent % Miil længer nede, paa Østsiden; dernæst % Miil nedenfor Fulford,
til Ketfleet, lige over for Mundingen af en Bielv, der kommer fra Vest, og gaar forbi Tadcaster; x/4 Miil
nedenfor dette Sammenløb ligger Riccal (Rfcheall), hvor Harald lod Flaaden kaste Anker, ligeledes paa
Østsiden. Den egentlige Stanford Bro er næsten Uge i Øst for York, dog noget nedenfor den Landsby
eller Gaard, der paa Karterne kaldes Stanfordbridge, og Ugger paa Østsiden af Derwent, lige over for
Gate-Helmsley. Fra York og langs Ouse og fra Stanford Bro langs Derwent til Elvenes Sammenløb er
der omtrent lige langt. Fra York gaar Landevejen lige i Øst til Broen; men naar man fra Riccal vil gaa
til denne, uden at lægge Vejen om York, maa man, som det synes, først drage Uge i Øst over Derwent til
Bubwith, og derfra paa Østsiden af Derwent indtil Stanford. Langs Vestsiden synes ingen Vej at gaa. —
I Sagaerne nævnes Stanfordbro kun, hvor det heder at Harald lejrede sig der, førend York kapitulerede.
Derimod nævnes den ej hvor Slaget selv beskrives. Dette omtales som leveret etsteds mellem Skibene
og Staden York, og naar ikke de engelske Annaler udtrykkeUgt nævnte Stanford Bro som Stedet, hvor
Slaget stod, skulde man snarest antage at Sagaerne henførte det til et Sted ved Ouse, mellem Riccal og
York. Dog sige de heUer ikke dette Ugefrem, og saaledes er det altid muUgt, at man ogsaa her kan have
tænkt sig Stanford Bro som Slagstedet. Aarsagerne, hvorfor Harald lagde Vejen om Stanford Bro, angives i
Chron. Sax., nemlig, at han skulde modtage Gisler der. Imidlertid oplyses det ej, hvorfor ikke disse Gisler
lige saa vel kunde leveres og modtages ved York. Her kan man opstille to Formodninger. Enten har Harald
ladet Flaaden rykke ned til det Sted, hvor Ouse og Derwent forenes, og hvor den maaskee laa tryggere
for Overfald fra den højre Side af Ouse, der øjensynUgt endnu har været i Morkeres og Eadwines
Besiddelse; — og fra dette Sted var Vejen over Stanford Bro saavel den korteste, som den sikreste. EUer ogsaa
har Harald, da han et Par Dage tidligere opslog sin Lejr ved Broen, opkastet Skandser ved Bro-Enden,
og efterladt en Besætning der, for at have et fast Punkt i Nærheden, noget fjernet fra de angliske Jarlers
farUge Naboskab, og har derfor bestemt dette Sted til at modtage Gislerne. Den Omstændighed, at Harald
Godwinessøn kvinde komme til Tadcaster, kim en Miils Vej sydvestenfor York, og derfra til Staden selv,
uden at Nordmændene erfore det mindste derom, viser noksom at Landet vestenfor Ouse endnu var
fiendtlige medens derimod Stanford laa midt i den vindertvungne Deel af Landskabet.
* At der gjensidigt blev stület Gisler, siges allerførst af Florents, der udtrykker sig saaledes: «Norre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
