Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDMÆNDENES NEDERLAG
303
digviis mødte en Kjøre-Bonde, der var iført en siid og vel fodret Skind-Kofte,
spurgte han ham om han vilde sælge den. «Nej ikke til dig», sagde Bonden, «da jeg
kjender dig paa dit Maal, at du er en Nordmand». «Om nu saa er», sagde Styrkaar,
«hvad vil du da?» «Jeg vil dræbe dig», svarede Bonden, «men uheldigviis har jeg
intet Vaaben hos mig, som duer». «Naar du altsaa ikke kan dræbe mig, Bonde»,
sagde Styrkaar, «skal jeg friste paa om jeg kan dræbe dig». Med disse Ord hug han
Hovedet af ham, tog Skindkoften, iførte sig den, steeg til Hest og fortsatte sin
Vej ned til Skibene1.
Harald Godwinessøn havde vundet en fuldstændig Sejr. Størstedelen af
Nordmændenes Hær, deres Konge og ypperste Mænd, hans egen Medbejler Tostig,
vare faldne. Endnu et Par Generationer senere betegnedes Valpladsen ved Dynger
af de Faldnes ubegravede Been2. Men Sejren var dyrekjøbt, thi ogsaa af Eng-
1 Harald Haardraades Saga Cap. 119, Snorre Cap. 98, Fagrskinna Cap. 208.
2 Dette siges af Ordrik (S. 500), der skrev omkring 1130. Nu er der vel neppe Spor tilbage, der kunde
betegne Valpladsen. Denne synes rettest at maatte være at søge paa Vestsiden af Derwent. Imidlertid
ere Kilde-Efterretningernes Udsagn derom tvivlsomme. Hvad vore egne Sagaer angaar, da er det allerede
viist, at disse ikke nævne Slaget selv i Forbindelse med Stanford Bro, men omtale det saaledes, at hvis
man ej havde de engelske Beretninger, skulde man slutte at det holdtes etsteds mellem Riccal og York,
altsaa omtrent paa det Sted, hvor det første Slag stod. Men da de engelske, tildeels samtidige Annaler,
ere enige om at nævne Stanford Bro som Stedet, i hvis Nærhed Harald faldt, og man ej kan tvivle om
Rigtigheden af denne Angivelse, maa man antage at vore Sagaskrivere, forudsættende Retningen af Haralds
sidste Marsch fra Skibene bekjendt, have undladt nærmere at betegne den. Stanford Bro bliver altsaa
det rette Sted, efter hvilket Slaget bærer Navn, og det er kim om Valpladsen selv, hvorom de engelske
Annalisters Udtryk giver Anledning til Tvivl. Den Kodex af Chron. Sax., der fortæller nøjagtigst derom,
nemlig Kodex C, udtrykker sig saaledes: «Harald, Anglernes Konge, kom om Søndagen med hele sin Hær
til Tadcaster, og fylkede der sine Skarer; om Mandagen drog han ud gjennem York. Kong Harald af Norge
og Tostig Jarl og deres Hær vare dragne fra Skibene hiinsides (begeondan) York til Stanford, fordi det
var lovet dem for vist, at man der vilde bringe dem Gisler af hele Shiret. Da kom Harald Englændernes
Konge uforvarende imod dem hiinsides (begeondan) Broen; der kom de i Kamp med hinanden, og
feg-tede meget haardt længe om Dagen; og der blev Harald Norges Konge og Tostig dræbte og urimelig mange
Folk med dem, saa vel af Nordmænd som Engelske, og de Nordmænd, der vare tilbage, flygtede for de
Engelske, men de Engelske sloge dem, hidsigt forfølgende dem indtil de kom til deres Skibe; nogle
druknede, nogle opbrændtes og kom paa forskjellige Maader af Dage saa at der blev faa tilbage, og Englænderne
beholdt Valpladsen». Herpaa følger Historien om den tapre Nordmand som forsvarede Broen. Da det her
anvendte Udtryk «hiinsides» (begeondan) paa første Sted øjensynligt betyder «østenfor», skulde man ogsaa
slutte, at det paa det andet Sted betyder det samme, at Kampen saaledes stod østenfor Broen, og at
Englænderne forfulgte Nordmændene langs Derwent og over denne lige til Skibene, samt at de endog opbrændte
flere af disse. Og den Bro, som den tapre Nordmand forsvarede, kunde saaledes ej være Stanford Bro,
men maatte enten være en Bro længer nede over Derwent (ved Bubwith), eller maaskee endog
Landgangsbroen fra Skibene. Men det er vel at merke, at Notitserne i denne Kodex efter 1056 ere tilskrevne med
forskjellige Hænder, og at i det mindste Beretningen om den tapre Nordmand er skreven med en Haand
og i et Sprog fra 12te eller 13de Aarhundrede: det er saaledes uvist, om den hele Beretning er samtidig.
Kodex D derimod, hvis Notitser maa antages for samtidige, har kun: «Da kom Harald vor Konge
uforvarende over Nordmændene, og traf dem hiinsides York ved Stanford Bro med en stor engelsk Hær, og
der blev da paa den Dag saare haardeligen fegtet paa begge Sider; der blev Harald og Tostig dræbt, og de
tiloversblevne Nordmænd flygtede». Herpaa stemmer den med C; men udelader Beretningen om den tapre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
