Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF HARALDSSON DRAGER BORT
305
efter Sædvane havde ført med sig, og som udgjorde en saa stor Masse Guld, at
neppe 12 Mænd kunde bære den, skulle ogsaa være faldne i Haralds Hænder,
men kun for, faa Uger senere, at smykke Vill jam Erobrerens Skatkammer1. Ogsaa
Kong Harald Haardraades Liig kom i Englændernes Besiddelse, saa at Olaf ej
fik det med, sandsynligviis fordi det ved hans Bortrejse endnu ikke var fundet
blandt den store Mængde af faldne2. Med Olaf fulgte Tostigs to unge Sønner,
Skule og Ketil Krok, hvilke han tog sig af som sine egne Frænder; Tostigs Hustru
Judith var bleven tilbage i Flandern, og egtede siden Hertug Welf af Baiern3.
Olaf sejlede først nedad Ouse og Humberen til Ravensere paa Holderness, og
derfra nord til Orknø, hvor han fik den Efterretning at hans Halvsyster Maria var
pludselig død samme Dag og Time, som hendes Fader var falden.
Vintren’tilbragte Olaf paa Orknøerne4.
Imidlertid afgjordes Englands Skjebne i Syden. Kun efter store
Anstrengelser var det lykkets Hertug Villjam at samle den store Hær, og foranstalte den
Landgang paa den engelske Kyst, hvorom der nys er talt. Ikke før end i August
var den hele Udrustning færdig i St. Valery ved Mundingen af Somme, men
Modvind hindrede i fire Uger Flaadens Af sej Ung; de forsamlede Krigere begyndte at
blive utaalmodige og deres Underholdning blev vanskelig, da Vinden endelig om
Aftenen før den 27 September blev gunstig, og den hele Flaade lettede Anker
den følgende Morgen. Uden noget Uheld landede den, to Dage efter, i Sussex,
deels ved Hastings, deels ved det ikke fuldt en norsk Miil derfra liggende Pevensey:
her var det, hvor Villjam selv steg i Land. Da han ligesom Olaf den hellige ved
sin Landstigning i Norge snublede, hilsedes han af en af de omstaaende Krigere
omtrent med samme opmuntrende Ord som dem hvormed Olaf hilsedes af Rane:
«nu holder du just England fast»5. Harald Godwinessøn havde draget alle de
Tropper, han i Hast kunde samle, mod Norden, for at møde Nordmændene; den
sydlige Kyst var saaledes forsvarsløs, og Nordmannernes Landgang foregik uden
1 Schol. 84 til Mag. Adam III. 51.
2 Det vil nedenfor sees, at Skule Tostigssøn hentede det Aaret efter.
8 Harald Haardraades Saga Cap. 123, Snorre Cap. 103, Fagrskinna Cap. 209. Arenpeck de Guelfis,
Leibnitz Ser. rer. Brunsv. III. 661. Judith døde 4de Marts 1094, se Bernolds Chron. hos Pertz VII. 5.
Hvor vidt Skule og Ketil Krok vare Judiths Sønner, er vanskeligt at sige. Tostig var allerede gift
med hende i 1051, og maaskee før; og da Skule kaldes Kongsfostre, er det tydeligt at han maa have
været meget ung da han kom fra England. For Alderens Skyld kunde han saaledes godt være Judiths
Søn. Og i saa Fald vare hans Efterkommere i Norge nær beslægtede med det welfiske Fyrstehuus i
Tydskland.
* Harald Haardraades Saga Cap. 123, Snorre Cap. 103. I Sagaerne heder det, at det var et
almindeligt Sagn, at Harald og Maria havde eet Liv.
5 Om Enkelthederne ved Overfarten, se især Villjam af Poitiers og Roman de Rou, jvfr. Lappenbergs
Geschichte Englands S. 544—546.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
