Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
HARALD HAARDRAADE
at stille hans udmerkede Egenskaber i Skyggen, og som især synes at have
paa-draget ham en haard Dom af Udlændinger, der kun kjendte ham gjennem Rygtet
og saaledes, som han bedømtes af den store Hob. Harald kunde, som vi af mange
Beretninger see, være jevn i Omgang, elskværdig, underholdende, ædelmodig og
gavmild: hans Kjærlighed til Digterkunsten og egen store Dygtighed deri viser,
at han ved Siden af den politiske ogsaa havde en højere aandig Stræben, der, om
han havde levet i vore Tider, vilde have ytret sig som en levende Iver for Kunst
og Videnskabelighed. Men han var tillige heftig og opfarende, lunefuld og
foranderlig, og derfor ikke let at omgaaes; med andre Ord: han havde, ved Siden af sine
udmerkede Egenskaber mange af hvad man plejer at kalde en Tyrans Særkjender.
Sagaerne udhæve særskilt hans Grumhed mod sine Uvenner og den Haardhed,
hvormed han refsede Enhver, der gjorde ham imod1.
Det Ord, Harald havde paa sig for Haardhed og Grusomhed, har foraarsaget,
at man i senere Tider ogsaa paa ham har tillempet hiint gamle Folkesagn om en
Konge, der paalagde en Mand, han hadede og forfulgte, flere farlige eller oprørende
Sysler, f. Ex. at skyde et Æble eller en Nød af en Søns eller Broders Hoved, at
foretage en halsbrækkende Skidløberfart m. m. Helten i det norske Sagn heder
Herning, ligesom han i det danske heder «Toke», og hos Schweitzerne «der Tell».
Heming siges i den islandske Fremstilling af Sagnet at have været en Søn af en
mægtig Bonde paa Torge i Helgeland, ved Navn Aaslak, der lod ham opdrage
hemmeligt, hvilket vakte Kongens Vrede, da det, som han sagde, stred imod en
af Kong Olaf given Lovbestemmelse. Han tvang derfor, siges der, Aaslak til at
skaffe Sønnen frem, og paalagde denne først at skyde en Nød af sin Broders Hoved,
siden at svømme omkap saa vel med en af hans Mænd som med ham selv; endelig
at løbe paa Skid ned ad et højt Fjeld. Han slåp, heder det, godt fra alt sammen,
men vilde dog ikke være kommen med Livet fra Skidløberfarten, hvis ikke
Islændingen Odd Ufeigssøn hemmelig havde givet ham St. Stephans Belte, der frelste
dem, som bare det, fra Døden; da han svævede mellem Liv og Død, lovede han at
dele sit Gods i tre Dele, til St. Olaf, til St. Stephan og til veldædige Øjemed;
hvorpaa St. Olaf i egen Person kom ham til Hjelp. Han rejste derpaa til England, hvor
han opholdt sig ved Edward Confessors Hof, og hvor han ogsaa fik den i Norge
utlæg-lyste Odd Ufeigssøn til sig. Siden, heder det, deeltog han i Stanfordslaget,
hvor han kunde have fældet Kong Harald, dersom han ej i sin Nød havde lovet
St. Olaf, aldrig selv at gjøre noget Forsøg mod Broderens Liv; men han betegnede
ham ved et Pileskud, saa at en anden siden kunde tage Sigte paa ham og ramme
ham. Endnu kvædes der Viser i Norge om «Kong Harald og Hemingen unge»,
1 Harald Haardraades Saga Cap. 124, Snorre Cap. 104.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
