Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
HARALD HAARDRAADE
ikke udstaa ham og hans Vittigheder, der for det meste slog over i det
uanstæn-dige, og ikke engang skaanede hende selv. Det traf sig saaledes engang, da
Kongen gik ud i Byen, og Halle var i hans Følge, at denne kastede længselsfulde Øjne
til en smuk guldbeslagen Øxe med Sølvholk om Skaftet, som Kongen bar. Kongen
saa det, og efter et Par Spørgsmaal, hvortil Halle som sædvanligt gav pudseerlige
Svar, forærede han ham den. Om Aftenen maatte han høre mange
Bebrejdelser derfor af Dronningen, som meente at et saa herligt Vaaben var alt for stor
Belønning for Halles uhøviske Løjer. Kongen svarede at han selv vilde raade
for sine Gaver, og at Halles Ord desuden kunde tages i to Betydninger, og ikke
behøvede at tages i den værste. Som Beviis derpaa lod han Halle kalde til sig,
og bad ham strax at digte noget tvetydigt om Dronningen, for at man kunde see,
hvorledes hun fandt sig deri. Halle kom strax med et Halvvers, der vel paa en
vis Maade kunde siges at indeholde Smiger for Dronningen, men som dog var
saa rigeligt spekket med uanstændige Udtryk, at det ej er at undres over, at
Dronningen blev opbragt, og bød at man skulde dræbe ham. Men Kongen forbød at
krumme et Haar paa hans Hoved, og spøgte over Dronningens Eenfoldighed, at
hun ej kunde forstaa sin egen Roos. Halle blev siden Kongens Hirdmand, og
vendte tilbage til Island, hvor han levede længe, og fortærede alle de Penge, han
havde samlet sig udenlands, saa at han paa sin gamle Alder maatte ernære sig
ved Fiskeri. Det fortælles om ham, at han en Aften, hjemkommen fra en meget
anstrengende Fart, døde just som han sad ved Grødfadet og spiste sin
Yndlings-ret. Og Kong Harald, der paa een Gang fik Efterretningen om hans og Bolle den
prudes — ligeledes hans Hirdmands Død, skal have sagt om denne: «for Spyd
er den Gjeve visselig falden»; men om Halle: «af Grød er Slughalsen visselig
sprukken»1.
Vi have allerede i det Foregaaende seet Exempler paa den Strenghed og
Nøje-seenhed, hvormed Harald inddrev sine Indtægter: en Strenghed der maaskee
var den væsentligste Aarsag til hans Upopularitet, og til det Tilnavn, hvormed
han sædvanligt betegnedes. Man vilde jo endog vide, at han stundom udstrakte
sine Fordringer videre, end Lov og Ret tillod. At Opsigten over Finnehandelen
og Finneskatten, en af Kronens væsentligste Indtægter, under hans Regjeringstid
var skarp, og at han søgte at bringe saa meget ud deraf som muligt, er saaledes let
at forstaa. Den Fremgangsmaade, som Einar Fluga anvendte mod hiin Islænding,
1 Harald Haardraades Saga Cap. 101—104. Morkinskinna fol. 15. b. 16. Fuldstændigt i Flatøbogen;
kun denne meddeler Slutningen, der savnes i de øvrige Bearbejdelser, endog i Morkinskinna. Da det
udtrykkeligt siges at Halle efter sin Hjemkomst til Island levede længe, og hans Død dog indtraf i Haralds
Regjeringstid, er det tydeligt at hans Ophold hos denne maa have indtruffet i hans tidligere Aar, maaske
omkring 1053, i hvilket Aar Harald Godwinessøn efterfulgte sin Fader som Englands egentlige Regent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
