Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
HARALD HAARDRAADE
Da sagde en Mand, der sad paa Bulken, at han dog ogsaa først maatte eftersee
hans Sæk. Einar kunde ikke undslaa sig derfor, Manden begyndte at løse paa
Baandet om Sækken, men Knuden var overmaade seen at faa op og Baandet langt;
Einar skyndte paa, men da Sækken endelig var aabnet, fandt man deri kun en
anden Sæk, med hvis Aabning det gik endnu langsommere. Einars
Utaalmodighed steg til det højeste, da der heller ikke i denne Sæk viste sig at være andet end
en tredie Sæk, og da omsider ogsaa denne efter megen Tidsspilde var aabnet,
og der ikke fandtes andet i den end usle og unyttige Pjalter, medens man
imidlertid var kommen saa langt bort, at Øen neppe kunde øjnes i Horizonten, skyndte
han sig over til sit eget Skib under Skjeldsord mod Manden, der saa længe havde
holdt ham for Nar. Paa denne Maade var det lykkets Odd at undgaa nogen
Ransagning af selve Bulken. Men Einar, hvis Mistanke paany var bleven vakt, sendte
strax Bud derom til Kongen, der synes at have været i Nærheden, og maaskee
just nu var ifærd med at foretage hiin store Opdagelsesrejse til Nordiishavet,
hvorom der ovenfor er talt. Ogsaa Odd synes at have vidst, at Kongen ikke var
langt borte, thi han sagde til sine Mænd, at om de end vare slupne vel fra Einar
Fluga, kom det dog meest an paa at undgaa Kong Harald selv. Da Odd var
kommen til Melø, standsede Vinden, saa at han maatte lægge ind; men der laa allerede
Kong Harald med endeel Skibe. Da Harald saa det fremmede Skib, skjønnede
han strax at det maatte være Odds, og sagde til sine Mænd, at dette traf sig yderst
belejligt, da han saaledes selv kunde snakke et Par Ord med Odd, som saa
skammeligt havde overlistet Einar. Han lod sig ufortøvet ro hen til Odds Skib med mange
Mænd, gik ombord, og bebrejdede Odd, at han, der forhen havde nydt saa megen
Hædersbeviisning af ham, nu lønnede ham saa slet ved at handle med Finnerne
uden hans Samtykke. Odd sagde at han ej kunde gjøre for at Skibet var blevet
fordrevet til Finmarken, og at han for sin Part ingen ulovlig Handel havde drevet.
Kongen svarede at om han end ej selv havde befattet sig dermed, havde dog hans
Mænd gjort det des mere, og at de lige fuldt alle tilhobe fortjente at hænges: han
fordrede at ransage Skibet. Odd gjorde ingen Indvendinger; Skibet blev ransaget,
men man fandt intet, og Kongen maatte vende tilbage med uforrettet Sag. I
hans Følge var der en ung Mand ved Navn Thorstein, beslægtet med Thore Hunds
Æt, og en god Ven af Odd. Han blev et Øjeblik tilbage paa Odds Skib, og spurgte
ham, hvorledes Sagen egentlig forholdt sig. Odd tilstod oprigtigt det Hele, og sagde
at Varerne laa skjulte i en Sæk. Thorstein sagde at Kongen sikkert vilde komme
tilbage næste Dag for at ransage paany, og raadede Odd til at gjemme Sækken
under Kongens eget Sæde. Det gik, som Thorstein havde sagt; Kongen kom,
satte sig i det for ham indrettede Højsæde, og lod sine Mænd ransage højt og lavt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
