Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
HARALD HAARDRAADE
Nationer, nemlig Pilegrims-Rejser til hellige Steder. Disse Rejser gjaldt, som man
lettelig kan begribe, især Rom. Dog gjestedes ogsaa stundom det hellige Land1,
især, som man maa formode, af de Nordboer, der allerede havde naaet
Constantin-opel. Et Sted, der ogsaa hyppigt besøgtes af Nordboer, som overhoved af
Pilegrime fra hele den okcidentalske Christenhed, var Apostelen St. Jakobs Grav i
Galicien i det nordvestlige Spanien, eller, som Stedet efter ham er kaldet,
Sant-jago de Compostella2. Vi have allerede i det foregaaende seet flere Exempler paa
slige Pilegrimsrejser, saa vel fra Norge, som fra Island, og det endog strax efter
Christendommens Indførelse, f. Ex. Floses og Kaares, Einar Thambarskelves,
Sighvat Skalds. Naar allerede saa mange af de fornemste Mænd i Norden nævnes
blandt Pilegrimenes Tal, kan man være forvisset om, at deres Antal blandt de
lavere Klasser maa have været meget stort. Dette viser sig ogsaa i det mindste
for Danernes Vedkommende deraf, at allerede Kong Knut paa sin Rejse, som vi
have seet, traf Foranstaltninger til Sikkerhed og Fred for alle de af hans
Under-saatter, der droge gjennem Alpepassene til Italien, og at han oprettede Hospitier
for dem3. Nøde nu end Nordmændene, efter Opløsningen af Forbindelsen mellem
Danmark og Norge, ikke i Almindelighed godt af disse Foranstaltninger4, saa
undlode de dog vist ikke derfor, lige fuldt at foretage hyppige Pilegrimsrejser,
isærdeleshed da saadanne meget ofte paalagdes som Pønitens for gejstlige
Forseelser, og kun de Rigere vare istand til at kjøbe sig Aflad derfra, medens
derimod Rejsen netop foretoges af de Fattigste. Paa den hele Rejse skulde man
desuden undvære alle Bekvemmeligheder, og vandre frem barfodet, i en simpel,
om Ydmyghed vidnende Dragt; det var heller ikke nogen Skam at betle, naar
man rejste i et saa rosværdigt Øjemed, og især kunde man fordre Føde og Pleje
i de Klostre og øvrige gejstlige Stiftelser, man kom forbi; ja paa de meest
befarede Pilegrimsveje havde Klostrene endog, for at deres Rolighed ej skulde
forstyrres ved alt for hyppige Besøg, oprettet Herbergesteder eller Hospitier til syge
1 Saaledes f. Ex. af Thore Hund, og tidligere af Thorvald Kodraanssøn.
2 See herom især Werlauffs indholdsrige Afhandling «om de gamle Nordboers Bekjendtskab ved den
pyrenæiske Halvø», i Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1836. S. 18—62. Galicien kaldtes
af vore Forfædre efter St. Jago Jakobsland og Hyppigheden af Rejserne derhen, i det mindste fra
Danmark, sees deraf at de Muslingskaller, hvoraf Pilegrimene betjente sig til at drikke og som de havde
befæstede paa deres brede Kraver, i den danske heraldiske Terminologi kaldes «Ibskaller» d. e.
Jakobs-Skaller. Om den danske Høvding, der efter et Krigstog til Galicien (maaskee i Følge med Robert den
Friser, senere Greve i Flandern) kaldtes Galize-Ulf, er forhen talt.
3 Det vil vel her kun sige, at han til de allerede bestaaende Hospitier (se nedenfor) legerede
Pengesummer for at de særskilt skulde sørge for danske Pilegrime.
4 Der gjordes dog vel i Udlandet ikke synderlig Forskjel mellem dem, der hørte til den saakaldte
«danske Tunge». Audun Islænding var, som vi have seet, i Følge med Pilegrime fra Danmark, men han
stod rigtignok under Kong Svens særskilte Beskyttelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
