Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HØVDINGERNES GAVMILDHED OG GJESTFRIHED 337
at han endog havde faaet Tilnavnet den ørve eller gavmilde1. Brand, der allerede
nævnes blandt de Islændinger, som antoge Christendommen ved Olaf Tryggvessøns
Hof tilligemed Kjartan Olafssøn, kom paa sin gamle Alder en Sommer til Nidaros,
da Kongen just var i Byen. Denne, som havde hørt saa meget om hans
Gavmildhed, fik Lyst til at sætte ham paa Prøve, og sendte Thjodolf Skald til ham
med den Hilsen, at Kongen gjerne vilde have hans Kappe. Thjodolf traf Brand
ifærd med at maale op et Stykke Lærred; han havde for Bekvemmelighedens
Skyld hængt sin Skarlagenskappe ved Baandene over sit Hoved, og holdt en
guldbeslagen Øxe under Armen. Da Thjodolf fremførte Kongens Hilsen, svarede
Brand intet, og blev ved at maale, men lod alene ved et Ryk med Hovedet Kappen
falde ned bag sig. Thjodolf tog den og bragte den til Kongen, som forundrede
sig over hans Storsindethed, der ej engang havde tilladt ham at ytre et eneste
Ord; men han havde Lyst til at prøve ham end mere, og sendte Thjodolf paa ny
afsted for at bede om hans Øxe. Thjodolf syntes det var en Skam, og undslog
sig, men det hjalp ikke: han maatte gaa. Ved Anmodningen om Øxen rakte
Brand den taus fra sig, uden at mæle et Ord, og vedblev at maale. Kongen blev
end mere forundret end før, men sendte dog Thjodolf, saa meget denne end bad
for sig, tredie Gang af sted, for at forlange Kjortelen, Brand havde paa sig. Da
Brand fik denne Anmodning, tog han strax Kjortelen af, og maatte saaledes
afbryde sin Syssel; men han sagde fremdeles ikke et Ord; kun sprettede han det
ene Erme af, førend han kastede Kjortelen til Thjodolf. Da Kongen fik den, og
saa at det ene Erme manglede, beundrede han Brand fordi han var lige saa
forstandig, som gavmild; det var tydeligt, sagde han, at Brand ved at sprette det
ene Erme af vilde give at forstaa, at Kongen alene havde en Haand til at
modtage, men ingen til at give. Derpaa lod han sende Bud efter ham, viste ham
megen Hæder og gav ham store Foræringer2. Den overordentlige, men dog
forstandige Gavmildhed, som den islandske Høvding her viste, havde sikkert
Sidestykker i mange gjeve norske Høvdingers Færd. Om en saadan gjev norsk Høvdings
og Lendermands Gjestfrihed, Taknemlighed, Gavmildhed og Pragtlyst indeholdes
der et merkeligt Vidnesbyrd i en anden liden Fortælling, der i Harald
Haard-raades Saga er opbevaret os3, og som ganske bærer Sandhedens Præg. En rig
islandsk Handelsmand, Thorvard Kraakeneb, kom en Sommer med sit Skib til
Nidaros, gik op til Kongen, og tilbød ham som Gave et Sejl, han havde ombord
paa Skibet; men Kongen var i slet Lune, og vilde ikke engang see Sejlet, end
1 Om Vermund og Brand, se ovenfor B. III. S. 156, 306.
2 Harald Haardraades Saga Cap. 96. Morkinskinna, fol. 11. b.
3 Harald Haardraades Saga Cap. 100.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
