Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ny fredsslutning i kongehelle
343
at han under disse Omstændigheder begyndte, hvis han ikke svævede i den Tro
at Norge efter Haralds Fald var let at underkue. Han modtog derfor strax
Freds-tilbudet, og indfandt sig til et af Olaf foreslaaet Møde i Kongehelle1. Her blev
nu Freden sluttet (1068)2 paa de samme Vilkaar som forhen, nemlig saaledes at
ingen af Kongerne skulde have nogen Fordring paa den andens Rige3; Fredens
Varighed synes denne Gang ikke at have været begrændset, men at have været
aftalt for alle kommende Slægter, for saa vidt ikke uforudseelige Tilfælde maatte
forstyrre den4. Den Fasthed og det bestemte Sprog, Olaf førte ved disse
Underhandlinger, maa have vakt stor Beundring, thi man kvad derom:
Baade ved Trusler og Freds-Ord
Olaf Riget værged’,
saa ingen Fyrste derpaa
Fordring gjøre torde.
Til yderligere Befæstelse af Freden forbandt ogsaa begge Fyrster sig ved
Svogerskab, idet Olaf fæstede Svens Datter Ingerid, som han siden egtede5. Sven skal
ligeledes, ifølge et saa godt som samtidigt, og, som man maa antage, paalideligt
Vidnesbyrd6 have egtet Olafs Moder: dog var dette neppe hans virkelige Moder
Thora Thorbergsdatter, men hans Stifmoder, den russiske Kongedatter Ellisiv.
Dette bestyrkes saavel derved, at vi siden see hans Søn Olaf egte Ellisivs Datter
Ingegerd, der efter al Rimelighed har ledsaget hende til Danmark, som af den
1 Kongehelle nævnes som Underhandlingssted kim i Morkinskinna (fol. 20. a.) og Fagrskinna.
* Sagaerne angive intet Aar; 1068 synes at være det rette, deels da Olaf kom hjem saa langt ud
i 1067, at der ej synes at kunne have været nogen Tid til Udbud, Krig og Underhandlinger i den øvrige
Deel af Sommeren, deels fordi Kong Magnus, der døde i April 1069 efter nogen Tids Sygeleje, maa være
bleven syg vinder Krigen, og Olaf optræder som ene handlende. Jevnfør og hvad der nedenfor ytres om
Haakon Magnussøns Fødsel, se S. 344 Anm. 3.
3 Det siges just ikke udtrykkeligt, men det forudsættes aabenbart, at Olafs Paastand blev tagen
til Følge, og vist er det, at de følgende danske Konger ingen Fordring fremsatte paa Norge.
4 Morkinskinna og Fagrskinna sige udtrykkeligt: «denne Fred stod en lang Tid mellem Nordmændene
og Danerne». Der udbrød heller ingen Krig mellem dem førend i 1137.
6 Magnus og Olafs Saga Cap. 5. Fagrskinna Cap. 217. Knytlinga Saga Cap. 23.
s Dette Vidnesbyrd afgiver Scholiasten til Mag. Adam III. 53, sandsynligviis endog Mag. Adam
selv, der udtrykker sig saaledes, til nærmere Forklaring af den oven anførte Ytring om Sven Ulfssøns
Overhaand over de norske Konger: «Han (Sven) fik den unge Olafs Moder til Egte (Schol. 85); men
Nordmændenes Konge egtede den danske Konges Datter, og der sluttedes gjensidigt Fred. Hine (Olaf og
Magnus) vare Haralds Sønner» (Schol. 86). Da Ellisiv, som man maa antage, ved sit Giftermaal med
Harald i Aaret 1045 neppe var over 20 Aar, var hun ved Haralds Død kim omkring 40 Aar gammel,
snarere yngre, og da Freden sluttedes (1068), ikke over 43 Aar. Hun kan saaledes endog have født Kong
Sven Børn. Nu tillægger, merkeligt nok, Knytlingasaga Cap. 23 Kong Sven en Søn ved Navn Thorgils,
der drog øster til Rusland, hvor han havde en fornem Mødrene-Æt, blev der tagen til Konge, og kom
ikke siden tilbage til Danmark. Det er højst sandsynligt, at denne Thorgils, der forresten ikke omtales
i de russiske Annaler, netop var Svens og Ellisivs Søn. Derhos kan det merkes, at ogsaa Svens Søn
Nikolas, og Svens Sønnesøn Erik Emune, begge egtede norske Enkedronninger, den sidste ligeledes af
russisk Herkomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
