Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KNUT SVENSSON HOS OLAF
359
at indgaa en Art af Haandfæstning, eller at love Folket endeel Forbedringer i
den hidtil gjeldende Lovgivning1, drog Knut, enten misfornøjet hermed, eller
frygtende for Efterstræbelser, først i Leding mod vendiske og kuriske Vikinger,
som han allerede i sin Faders Levetid havde bekæmpet, siden drog han med flere
af sine Brødre til Norge, for at anmode Kong Olaf om Bistand til at fratage Harald
Riget. Han væntede sig rimeligviis saa meget snarere Hjelp fra Norge, som han
her havde mægtige Mødrenefrænder i Sogn, og Kong Olaf var gift med hans
Heel-syster2. Men Harald, der stod sig godt med Paven, undlod, som det synes, ikke
at underrette ham herom, og Gregor tilskrev strax Olaf et Brev, hvori han
foruden at opmuntre ham til Ivrighed i Troen og Virksomhed i dens Udbredelse,
paalagde ham indstændigt, ikke at yde den danske Konges Brødre nogen Hjelp.
«Det er os berettet», skrev han, «at Danekongens Brødre have begivet sig til Eder,
for ved Eders mægtige Hjelp og Krigsstyrke at tvinge ham til at dele Riget med
sig; men hvilken Skade derved truer Riget, hvilken Forstyrrelse blandt det christne
Folk, hvilken Ødelæggelse det vil medføre for Kirkerne, hvilke de grumme
Hedninger i de tilgrændsende Lande3 lure paa at forstyrre, det lærer os Sandheden,
som er Christus selv, i Euangeliet, naar han siger at hvert Huus, der er uenigt
med sig selv, skal ødelægges og styrte, det ene over det andet. Vi formane Eder
derfor til at vogte Eder paa det omhyggeligste for at lade nogen overtale Eder
til at yde Bistand eller Hjelp i denne Sag, for at ikke denne Synd skal falde
tilbage paa Eder selv, og den guddommelige Vrede opvækkes mod Eder og Eders
Rige paa Grund af Tvedragten i hiint Rige. Derimod bede og raade vi Eder
indstændigt at formaa den danske Konge til at modtage sine Brødre med
Kjærlighed i sit Rige, og, hvis han kan, at tildele dem andre Besiddelser og
Værdigheder, saaledes at de ikke paa nogen uværdig Maade lide Nød, eller Rigets
Værdighed nogen Skade»4. Om det virkelig lykkedes Olaf at megle Fred mellem Harald
og Knut, vides ikke med Vished, men saa meget er vist, at Olaf, uagtet sit inderlige
Venskab med Knut, dog ikke bekrigede Harald for hans Skyld. Spørgsmaalet er
1 Dette var fornemmelig den bekjendte, af Folket med saa megen Glæde modtagne Forandring i
Bestemmelserne om Beviisbyrden, hvorom Saxo handler, S. 571, jvf. Ælnodh, hos Langebek, Ser. rer.
Dan. III. S. 341.
2 Se herom ovenfor, S. 163.
3 Herved sigtes maaskee lige saa meget til Hedningerne i Sverige, som til Venderne.
4 Dette merkelige Brev, det eneste, hvor der udtrykkeligt nævnes om Knuts Ophold i Norge,
meddeles i «Concilia Coleti», XII. 436, 437, og henføres til 17de December 1078. Vel navngives ikke Knut
udtrykkeligt, men da han og ingen anden nu var nærmeste Tronprætendent, kan det alene være ham,
som menes. Han var ogsaa den nærmeste af alle Svens Sønner til at søge Hjelp i Norge, da han der havde
saa mange mægtige Forbindelser. Maaskee dog ogsaa de af hans mange Brødre, der fulgte ham did,
vare hans Heelbrødre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
