Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
Gudrød, Sønnesøn af Ragnvald, og efter dennes Død 10751 en anden Gudrød, som
her fører Tilnavnet Meranagh2, og som herskede indtil 1094, da han blev
fordreven af Muirkertach, Kongen af Munster, og døde Aaret efter af Pest3. Da
denne Gudrød Meranagh udtrykkelig kaldes «Herre over de Fremmede i Dublin
og Øerne», er der ingen Tvivl om, at han er den manske Krønikes Gudrød Crovan;
og hans Formand Gudrød, Ragnvalds Sønnesøn, kan neppe have været nogen
anden end hiin Gudrød Sigtryggssøn, Konge paa Man, hos hvem han fandt en
gjestfri Modtagelse, og hvis Søn Fingall han siden skal have stødt fra Tronen.
Man maa ligeledes formode, at denne Gudrød Sigtryggssøn har været en
Brodersøn af den fordrevne Margad, og at han og hans Frænder en Tidlang have ført
en uheldig Krig med Diarmid og Murchad, der endog gjorde sig Man skatskyldigt,
indtil han endelig benyttede sig af Diarmids Fald til ej alene at afkaste Aaget,
men ogsaa at gjenoprette Nordmændenes Uafhængighed i Dublin. Og Gudrød
Crovan, eller Meranagh, der egentlig hørte hjemme paa Øen II, maa efter hans
Død have sat sig i Besiddelse, saavel af Man og i det mindste den sydligere Deel
af Syderøernes store Øgruppe, som ogsaa af Dublin. Naar der tales om den
Lydigheds- og Afhængigheds-Tilstand, hvori han bragte Skoterne, sigtes der
rimeligviis til de Erobringer som han, efter hvad man kan slutte af enkelte sparsomme
og dunkle Efterretninger, der ere os levnede, senere har gjort i de nordligere
Egne af Øerne og paa Sydvestkanten af det skotske Fastland. I Landskabet
Argyll herskede nemlig i den anden Halvdeel af det lite Aarhundrede en Høvding
ved Navn Sumarlide, Gillebrigdes Søn4, der i de irske Annaler kaldes Konge over
1 Tighernach, Ulster-Annalerne.
1 Gudrøds Tilnavn «Meranagh», der findes i flere Bearbejdelser af irske Annaler, sees tydeligt af de
bedste Udgaver alene at være en Fejllæsning istedetfor «Mananagh», d. e. «den manske». «Gudrød Mananagh»
er saaledes kun «Gudrød fra Man», og han kan ligefuldt paa Øen selv have haft Tilnavnet «Crovan».
* De 4 Mestres Annaler. Ulster-Annalerne. Der siges ikke, naar den ældre, i 1075 afdøde, Gudrød
blev Konge i Dublin, men vi erfare af et Brev, han i Aaret 1074 skrev til Erkebiskop Landfrank med
den til Biskop i Dublin efter Duncans Død udvalgte Gillepatrik, for at anbefale ham til at erholde
Conse-cration, saavel som af Landfranks samme Aar med Gillepatrik efter Indvielsen tilbagesendte Svarskrivelse
(Baronii Annales XI. S. 641), at Gudrød allerede da herskede i Dublin. Det sandsynlige er derfor, at
han benyttede sig af Forvirringen efter Diarmids Fald til at sætte sig i Besiddelse af denne Stad.
Land-frank kalder ham slet hen rex Hiberniæ. Gudrød Crovans, eller Meranaghs, Erhvervelse af Herredømmet
over Man maa, naar han, som den manske Krønike angiver, herskede i 16 Aar, falde omkring 1079 eller
1078, tre eller fire Aar efter Gudrød Sigtryggssøns Død, og dette passer saa godt med, hvad Krøniken
for øvrigt beretter om de tre Tog, som han, vistnok i lige saa mange Sommere, gjorde til Man, førend
han erobrede Øen, at man ej kan betvivle Rigtigheden deraf. Det vil ogsaa nedenfor vise sig, at de her
nævnte Aarstal ganske passe med den øvrige Tidsregning.
4 Der staar ikke udtrykkeligt, at Sumarlide var Herre til Argyll eller Gille-Adomnans Fader; thi
paa det eneste Sted, hvor han omtales, nemlig i de fire Mestres Annaler, ved 1083, heder det kim, at
Sumarlide, Søn af Gillebrigde, Konge over Insi-Gall (o: Syderøerne), døde. Men af et hidtil utrykt gaelisk
Haandskrift fra 1450, hvoraf et Uddrag er givet i Skene’s the Highlanders in Scotland II. 40, flg., erfare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
