Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERKEBISKOP ADALBERTS OMFATTENDE PLANER 373
Adalberts Lenshøjhed, og forpligtede sig til at tilbagegive ham nogle ranede
Distrikter, men til Gjengjeld fik over tusende, Erkestolen tilhørende Gaarde i
Len, saa at Adalbert selv neppe havde en Trediedeel af sit Stift tilbage i egen
Besiddelse1. Det værste Slag var dog en almindelig Opstand af Hedningerne i
Vendland og Vendernes fuldkomne Tilbagefald til Hedendommen, fremkaldt ved
Kong Godskalks maaskee altfor ivrige Bestræbelser for at udbrede
Christendommen. Opstanden begyndte med et Overfald paa Kong Godskalk selv, der
i Byen Lenzen blev myrdet den 7de Juni 1066 med en heel Deel andre baade
Lægfolk og Gejstlige; i Ratzeburg stenedes Munken An sver og flere med ham til
Døde; i Meklenburg blev Godskalks Dronning Sigrid, Sven Ulfssøns Datter,
hudstrøgen tilligemed hendes Kvinder, og jagen bort, blottet for Alt; den gamle
Biskop, Johannes fra Irland, der i sin Tid havde været paa Island, blev
ligeledes hudstrøgen, slæbt til Haan om i Vendernes Stæder, og endelig myrdet i
Hovedstaden Rethra, hvor hans Hænder og Fødder bleve afhugne, og Hovedet,
sat paa en Stage, ofret til Afguden Radegast (10de November). Derpaa gjorde
Hedningerne, under Anførsel af Godskalks Svoger Blusso, et ødelæggende
Indfald i det Hamburgske, hvor Indbyggerne enten bleve dræbte eller slæbte i
Trældom, og Borgen i Hamburg selv i Bund og Grund nedreven. Ødelæggelsen strakte
sig lige til Staden Slesvig, som ved et pludseligt Overfald blev, om ikke
fuldkommen omstyrtet, som Mag. Adam siger, dog i det mindste frygteligt mishandlet2.
Dette var en haard og bedrøvelig Tid for Adalbert, der maatte sidde stille,
uvirksom og hjelpeløs i Bremen, og hvis verdslige Sind ej kunde finde stor Trøst i
Udsigten til en Martyrkrone, som han nok frygtede kunde blive ham til Deel. Men
efter at denne Trængsel havde varet i tre Aar, begyndte igjen lykkeligere
Udsigter at aabne sig for ham, da han i Aaret 1069 atter indtog sin forrige Stilling
hos Kejseren. Og strax vaagnede hans gamle Ærgjerrighed igjen; ved allehaande
Midler søgte han paany at ophjelpe sit Stift, og tænkte endog paa at forene
Bispedømmet Verden dermed: og det forstaar sig af sig selv, at Planen til
Oprettelsen af Patriarchatet igjen blev optagen3. Ikke nok hermed, havde han
endog længe næret den Plan, selv at berejse sin vidtløftige Provins og optræde
som Nordens fjerde Apostel efter Ansgar, Rembert og Unni. Men han vilde
endnu gjøre det saa meget bedre end de, som han ej vilde lade det blive ved at
besøge Danmark og Sverige alene. Hans Plan var ogsaa at gaa til Norge, derfra
at sætte over til Orknøerne, og endelig at gjeste det fjerne Island. Fra dette
1 Mag. Adam, III. 46-^8.
2 Mag. Adam, III. 49—50. Om Biskop Johannes eller Jon irske, se ovenfor S. 191.
3 Mag. Adam, III. 58.
25 — Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
