Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIRKE-ANLÆG I BERGEN
387
Biskopsstol i Bergen, saa længe endnu den virkelige Kathedralkirke ikke var
færdig, og St. Sunnivas Helligdom hvilede i Sellø. Vi ville i det følgende see, at
Kirken ej fuldførtes, og at Helligdommens Flytning ej fandt Sted, førend efter at
Norges Kirkeforfatning allerede var fuldstændigt organiseret, saaledes som den
vedblev at være lige til Reformationen, og altsaa efter at en fast Biskopsstol allerede
gjennem en lang Aarrække faktisk havde bestaaet i Bergen, ligesom man ogsaa
i sædvanlig Tale forlængst havde ophørt at kalde Bernhards nærmeste
Efterfølgere Biskopper i Sellø, men kun kaldte dem Biskopper i Bergen: en Benævnelse,
som ogsaa vi for større Tydeligheds Skyld ville anvende.
Det er charakteristisk nok for dette Kirke-Anlæg i Olafs Stad, sammenlignet
med hans Forgængeres Kirke-Anlæg i Oslo, Sarpsborg og Nidaros, at medens
der ved disse — i Nidaros og Sarpsborg vide vi i det mindste med Vished at det
var Tilfældet, og hvad Oslo angaar er det i høj Grad sandsynligt — kun var Tale
om en kongelig Kirke, der stod i Forbindelse med Kongsgaarden1, og medens
Opførelsen af disse synes at have været det første og vigtigste Foretagende ved
By-Anlægget, lader det derimod til, at Olaf, da han anlagde Bergen, først og fremst
har tænkt paa at skaffe Byen en Sogne-Kirke og Biskopperne en Kathedralkirke,
medens der ikke engang er Tale om nogen Kongsgaard og kongelig Kirke i Staden
førend i hans Sønnesøns Tid2. Vel kan det være muligt, at alene Mangel paa Tid
eller Midler har hindret ham fra ogsaa at lade Bygninger, som de sidst nævnte,
opføre; men merkeligt er det dog lige fuldt, at han ikke, som hans Forgængere,
aller først tænkte paa at faa dem istand. Dette kan man neppe forklare
anderledes end af hans oprigtige Fromhed og Religiøsitet, der bragte ham til at
underordne sine egne Interesser for Kirkens.
Til Oslo synes Olafs Kirkebygnings-Virksomhed ikke at have strakt sig. Uagtet
man rigtignok ikke veed, naar Oslos Kathedralkirke, den bekjendte St.
Hallvards-Kirke, blev grundlagt, synes det dog, som om Olaf ej har haft noget med den at
bestille, thi ellers vilde Sagaen lige saa vel have nævnt noget derom, som om hans
Foretagender i Bergen. En anden Sag er, at han rimeligviis har haft i Sinde, hvis
Tid og Evner tillode det, ogsaa at treffe de samme kirkelige Foranstaltninger i
Oslo, som i de to andre Stæder; men da han nu ikke engang i Bergen kunde række
1 Se ovenfor S. 183. Her er det med saa megen Vished, som Omstændighederne tillade, søgt
godtgjort, at Harald Haardraades første Anlæg i Oslo var Kongsgaarden med Mariekirken. I Borg lod St. Olaf
ligeledes aller først bygge Kongsgaard med Mariekirke; de tidligere kongelige Bygningsforetagender i Nidaros
vare ligeledes altid Kongsgaard med Kirke; først Olaf Tryggvessøns og St. Olafs Kongsgaard med
Klemens-kirken, siden Magnus den godes (ufuldførte) Kongsgaard med Olafskirken, og endelig Harald
Haardraades Kongsgaard med Mariekirken. Se ovenfor S. 185.
2 Se nedenfor, jvfr. Magnus Barfods Sønners Saga, Cap. 16. Snorre Cap. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
