Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAG. ADAMS SKILDRING AF NORSKE FORHOLD 417
første indeholder den egentlige Historie; den fjerde derimod er en Beskrivelse
over Norden (eller som det i Overskriften heder «Nordens Øer»), hvorfor den
ogsaa stundom ansees som et eget Skrift for sig. Mag. Adams Verk indeholder
en Mængde Oplysninger, som ikke andensteds findes; men de maa benyttes med
den yderste Varsomhed. Thi deels er det let at skjønne, at han, som ikke kom
til Bremen førend i 1068, og derfor neppe før den Tid har kjendt synderligt til
de nordiske Forhold, umuligt kan have sat sig saaledes ind i dem, at han, da han
faa Aar efter skrev sit Verk, var i Stand til at opfatte dem rigtigt, forudsat endog
at alle de Meddelelser, han benyttede, vare paalidelige. Deels seer man tydeligt,
at i det mindste saare meget af det, Kong Sven meddeelte ham, ikke var
over-eensstemmende med Sandheden, hvad enten nu at Sven selv ikke vidste ret
Besked, eller at han fremstillede Begivenhederne paa en eensidig og partisk Maade1;
muligt er det ogsaa, at Mag. Adam ikke altid har forstaaet ham rigtigt. Hertil
kommer endelig at Mag. Adam selv betragter Forholdene fra et eensidigt
Standpunkt, nemlig i den bremiske Kirkes Interesse. Alt dette maa man have for
Øje ved Benyttelsen af hans Verk. Enkelte Rettelser synes allerede han selv
eller en med ham samtidig Mand senere at have foretaget; det er de saakaldte
Scholier, der findes tilføjede i flere Haandskrifter af Verket.
Hvad nu nærmest hans Skildring af de norske Forhold angaar, da er det klart
at den, nedskreven før 1075, og maaskee nærmest efter Indtryk, modtagne ved
Kong Svens Meddelelser, mere fremstiller Tilstanden under Harald Haardraade,
end paa Kong Olafs Tid. Men enkelte af hans Ytringer vedkomme aabenbart
en endnu fjernere Tidsalder, omtrent saaledes som naar vi endnu i et eller andet
udenlandskt geographisk Verk finde «Malstrømmen» og andre lignende
Natur-Merkværdigheder i Norge, der spillede en vigtig Rolle for flere Aarhundreder
siden, omtalte som om de endnu havde noget at betyde. Men Skildringen selv,
den første nogenledes omstændelige, der findes af Norge og dets Folk næst Ottars,
er dog lige fuldt af overordentlig Interesse. Med de ovenfor udhævede
Omstændigheder for Øje vil man uden synderlig Vanskelighed kunne udsondre hvad der ej
vedkommer Forfatterens egen Tidsalder, saa vel som skjønne, hvor han
overdriver, tager Fejl, eller ikke ret har opfattet Forholdene.
Efter at have forudskikket dette, meddele vi her Beskrivelsen:
«Ligesom Nortmannia er det yderste Land i Verden, saaledes behandle vi det
ogsaa passeligt aller sidst i vort Verk. De nyere kalde det «Norge» (Norguegia)2.
1 F. Ex. hvor der handles om Svens Forhold til Magnus den gode og Harald Haardraade.
* Altsaa seer man, at Navnet «Nordmannaland», i det mindste udenfor Norge, endnu paa Adams Tid
ej har været ganske aflagt; hvis for øvrigt ikke — hvad der her nok er muligt — Navnet «Nortmannia»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
