Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
Land og sine Folk kalde sammen til Huusthing1. «Det er eder alle bekjendt», sagde
han her, «hvorledes en Oprørsflok har rejst sig mod os i vort eget Rige, under en
Høvding, der er saa meget mindre arveberettiget til Riget, som han ikke engang
er indfød i Landet. Disse Oprørere og alle de, som have erklæret sig for dem,
fortjene derfor, at vi forfølge dem, herje hos dem og dræbe dem, saa meget vi formaa.
Thi hvad større Skam og Skjendsel har nogen kunnet tilføje sin ættebaarne Konge,
end, saaledes som hine Forrædere, der endog bære Lendermænds Navn, have
gjort mod mig, at tage en saadan Mand til Konge, som ej er kongebaaren til Riget,
og dertil af ringe Æt? Nogen Undskyldning havde de dog, saa længe min Frænde
Haakon levede, om de søgte at sikre ham Besiddelsen af Riget, og det fandt jeg
mig ogsaa nogenledes i; men dette sidste er aldeles skammeligt, og jeg fortjener
ikke at bære Kongenavn, og vanslægter ganske fra mine Frænder, hvis jeg ikke
sætter en Bom for dette Uvæsen. I handle derfor vel i at understøtte mig i dette
Foretagende, og I ville derved gjøre eder værdige til alle gode og retsindige Mænds
Roos». Alle de Tilstedeværende bifaldt denne Tale, og man begyndte strax at herje
og brænde, thi man var nu kommet i et Fylke, hvor flere af Bønderne havde taget
Oprørernes Parti og forsynet dem med Skibe. De flygtede nu alt hvad de kunde.
Saaledes fortsatte Kongen sin Vej lige til Throndhjem. «Ilden», siger Skalden Gisl
Illugessøn, der har besunget Magnus’s Bedrifter, «blussede op; Hallerne styrtede
ned; den høje Lue gik over deres Hereder; da saa man, hvorledes Kongen straffede
Thores Tilhængere, idet Salene faldt ned over dem». «Da kunde man og», siger
han, «see Kongens Flaade, krigersk og sejrvant, medens hans talrige Skarer,
udbredende Skræk overalt, knugede Aarerne udenfor Yrje»2. Thore laa ved
Hev-ringen3, færdig til at sejle ud af Fjorden, men der opstod nu en saa stor Forfærdelse
blandt hans Mænd, at Halvdelen af dem toge Flugten, og adspredte sig; med den
tilbageblevne Halvdeel4 vovede Thore og de øvrige Oprørshøvdinger ikke at oppe-
1 At dette Sted laa strax østenfor Stad, ved Søndmøres sydvestlige Grændse, sees deraf, at Kongen,
som hans Tale paa Huustliinget viser, her gav sine Mænd Befaling eller Tilladelse til at herje hos de
Bønder, der havde taget Oprørernes Parti, og vi have ovenfor seet, at det Strøg, i hvilket Thore talte
Tilhængere, netop begyndte med Søndmøre, hvor han nys havde været. Gisl siger ogsaa i det Vers, der
anføres paa dette Sted i Magnus Barfods Saga: «Kongen holdt Huusthing ved Søen, det var indenfor
Arvarhamar (Örvarhamarr), og beredte sig til at brænde lige udenfra Stad, men Bønderne flygtede». Det
er derfor vistnok en Fejltagelse, naar nogle have villet lægge Arvarhamar indenfor Yrje; og denne
Fejltagelse kommer vistnok deraf, at Sagaen tidligere anfører det Vers af Gisl, hvor Sejladsen ved Yrje omtales;
dette Vers anføres dog kun til Beviis for at Kongen lod sine Mænd ro, naar der ej var Bør. Arvarhamar
er saaledes maaskee det nuværende Aaram yderst ved Rød vef jorden lige over for Larsnes. Alle
Steds-navne nemlig, der nu ende paa «—am», ende i den ældre Form paa «hamarr»; saaledes «Haram» i
Søndmøre, fordum Hårhamarr; «Tannam» i Ranrike, fordum «Tunhamarr».
2 Magnus Barfods Saga Cap. 5. Snorre (meget forkortet) Cap. 5. 3 Gisl siger i sit Vers «udenfor Lade».
* I Gisles Vers, Magnus Barfods Saga Cap. 6, staar der udtrykkeligt: «Egils Halvdeel adsplittedes
pludseligt; der blev Uro i Hæren».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
