Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORLIG MED SVEINKE
447
alle de Folk, han vilde have med; han havde nemlig allerede fra først af været
forberedt paa dette Udfald af Sagen, og var saaledes fuldkommen rejsefærdig.
Kolbein Klakka blev tilbage paa Gaarden, og fik et herligt Gjestebud istand
for Kongen, men lod som om Sveinke allerede havde ordnet det saaledes. Siden
rejste Kongen om til Gjestebud hos de øvrige Lendermænd, særdeles tilfreds
med det Udfald, Sagen havde faaet, og vendte derpaa atter tilbage til
Throndhjem. Imidlertid bestyredes Sveinkes forrige Besiddelser af Kolbein, under Navn
af Krongods, men Kolbein sørgede dog for, at Sveinkes Gods ej desuagtet led
noget Afbræk. Det viste sig alligevel snart, at man ej vel kunde undvære Sveinkes
mægtige Arm og haandfaste Huuskarle. Ligesom andre Grændse-Egne, havde
ogsaa Egnen omkring Elven fra gammel Tid været et Tilhold for Røvere og andre
Ugjerningsmænd; disse begyndte nu, da de ej længer havde Sveinke at frygte,
saaledes at forurolige Elvegrimerne med alskens Ran og Overfald, at Lender
-mændene maatte sende Bud til Kongen og forestille ham, at Landet paa den
Kant vilde blive lagt aldeles øde, hvis han ej kaldte Sveinke tilbage og overdrog
ham at forsvare Grændsen, da ingen bedre end han var skikket til at holde slige
Skarnsfolk borte, og ødelægge Vikinger. Kongen, hvis Harme nu ganske synes
at have lagt sig, bekvemmede sig ogsaa til at gaa ind herpaa, og Lendermændene
lode Sveinke, der for Tiden opholdt sig i Danmark, det vil sige i Halland1, nær
ved Grændsen, hilse fra Kongen, at han nu kunde komme i Fred tilbage og atter
tiltræde sine Ejendomme. Men Sveinke gjorde sig nu kostbar, for ret at lade
Kongen føie hvor uundværlig han var for Landet. Han vidste ikke, sagde han,
om han kunde fæste Lid til denne Hilsen, thi da Kongen forviste ham fra Landet,
lod det slet ikke til at være hans Mening, at han saa snart skulde vende tilbage.
Han forblev hvor han var. Man sendte atter Bud til ham, men han var fremdeles
urokkelig. Da Uvæsenet imidlertid tog Overhaand, maatte Kongen selv — man
maa antage den følgende Vaar (1096) — drage sydefter og gjøre et Indfald i
Halland, hvorfra de fleste Røvertog synes at have været foretagne: en Omstændighed,
der vækker sterk Formodning om, at Sveinke, der netop opholdt sig i Halland,
selv har haft en Haand med deri, for desto mere at fremskynde sin Tilbagekaldelse.
Magnus herjede vidt og bredt i Halland, og vandt meget Gods, deels i Bytte,
deels i Løsepenge; navnligen skal det være gaaet ud over Viskedal2. Dog synes
1 At Sveinke opholdt sig i Halland, sees deraf, at Magnus under sit Tog i Halland havde
Sammenkomst med ham.
2 Der er allerede talt om, at Magnus’s Tog til Halland i de forskjellige Sagabearbejdelser henføres
til forskjellige Aar. Men rimeligst og, som det synes, meest uforvansket er Fremstillingen i Morkinskinna,
der udtrykkelig sætter Magnus’s Tog i Forbindelse med Sveinkes Anliggende. Først heder det, efter at
de to forgjæves Opfordringer til Sveinke om at komme tilbage have været omtalte: «da Magnus selv kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
