Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGEN BENAADER GISL
453
Teit op og bad Kongen om Tilladelse til at tale. Kongen spurgte en Mand der
stod hos ham, hvo det var. Da han hørte, at det var Teit, Biskoppens Søn, sagde
han: «for ingen Priis vil jeg tillade dig at tale, thi hvert Ord du mæler vil kun
fordærve Sagen; du fortjente at Tungen var skaaren ud af din Mund». Nu stod
Presten Jon Agmundssøn op og bad om at sige nogle faa Ord. Hvo er dette,
spurgte Kongen. «Det er den islandske Prest, han Jon», sagde Sidemanden. «Dig
giver jeg Lov til at tale», sagde Kongen. Da rejste Jon sig og sagde: «Gud være
lovet, at disse Lande, Norge og Island, nu ere christne, thi forhen vandrede
Mennesker og Djævle sammen, nu derimod vover ikke Djævelen saa frækt at vise
sig, men han faar kun et eller andet Menneske til at frembære sit Ærende. Derpaa
havde vi just nu et Exempel i denne Mand, som nys talte; det er tydeligt nok at
Djævelen talte gjennem hans Mund, thi efter at først een Mand var bleven dræbt,
fordrede han at ti Mænd end videre skulde dræbes. Slige Mænd, mener jeg, lægge
vist an paa, ved deres onde Vilje og slemme Raad at tilintetgjøre Retfærdighed,
Miskund og gode Forsætter hos Høvdinger, men derimod at ophidse dem til
Grumhed og Udaad, og saaledes at glæde Djævelen ved christne Mænds Drab.
Nu ere vi, Herre Konge, lige saa fuldt dine Thegner, som dette Lands Indbyggere.
Og I, der ere indsatte til Høvdinger og Dommere over Folket i denne Verden,
burde see til at efterligne den Dommer, som kommer paa den yderste Dag, for
at dømme hele Verden. Eder, Herre, er det derfor saare magtpaaliggende at
dømme retfærdigt og ikke vrangt; thi til ethvert Thing og Møde kommer den
almægtige Gud selv og hans hellige Mænd, for at see til de gode Mænd og de
retfærdige Domme, ligesom ogsaa Djævelen og hans Tjenere komme for at see til
de onde Mænds Gjerninger og de vrange Domme. Og tilsidst kommer, som vi
vide, den Dommer, der dømmer retfærdigt i alle Sager. Betænk nu, Herre Konge,
hvilken Ild er den hedeste og langvarigste, den som er lagt i Egestokke, eller den,
som brænder i tørre Kviste. Hvis du, Konge, dømmer vrange Domme, da vil
du blive kastet i det første Slags Ild; men dømmer du retfærdigt efter dit bedste
Skjøn, da har du Haab om at blive renset i den Skjersild, som kun brænder i
tørre Kviste». Med disse Ord endte Jon Prest sin Tale. Da sagde Kongen: «stridt
har du talt, Prest»; dog lod det ikke til at han var bleven synderlig vred. Endelig
stod Gisl selv op og bad om at maatte tale nogle faa Ord. Da Kongen fik vide,
hvo det var, sagde han at han ej vilde negte ham det. «Jeg gaar tilbage», sagde
Gisl, «til min Faders Drab. Det udøvede G j av vald og Thormod; da var jeg sex
Aar og min Broder Thorvald ni; begge to vare vi tilstede derved. Gjavvald sagde
da, at de ogsaa burde dræbe os, og jeg tilstaar at jeg dengang ikke var større
Helt, end at Graadrøsten sad i min Hals». «Da har du som en Helt skaffet den
30 — Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
