Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UROLIGHEDER PAA SYDERØERNE
455
Gisl synes efter denne Tid at have indtaget en anseet Stilling ved Magnus’s
Hof. Kongesagaerne anføre flere Vers af ham, der efter Versemaalet at dømme
alle høre til eet og samme Kvad om Magnus’s Bedrifter; men da de ogsaa handle
om Begivenheder, senere end den ovenfor berettede, kan dette Kvad ej have
været det, som han fremsagde paa Mødet efter Gjawalds Død, med mindre han
sidenefter har forlænget det.
45. Magnus’s andet Vesterhavstog. Syderøernes fuldstændige Erobring.
Da to Aar vare henrundne efter at Magnus havde faaet fuldkommen Rolighed
oprettet i Landet og befæstet sig paa Tronen, besluttede han at gjøre et nyt Tog
til Øerne og Landene i Vesterhavet. Det var, som man seer, hans alvorlige Vilje
at hævde Norges Herredømme over sine Skatlande paa den Kant, saavel over
de ældre, som over de nys erhvervede. Den første Gang, han viste sig i de Egne,
havde heldige Omstændigheder sat ham istand til at betinge sig Fordele og
Indrømmelser, der egentlig slet ikke svarede til den Styrke, som han da bragte med
sig1; og det var derfor ikke at vente, at de dengang sluttede Forlig vilde blive
nøjagtigt overholdte, hvis han ikke ved gjentagne Tog i en større Maalestok
sikrede og befæstede det Herredømme, hvortil Grunden ved hiin Lejlighed var
lagt. Begivenhederne i den korte Mellemtid fra 1094 indtil 1098 viste noksom,
hvor lidet endnu hans Magt i hine Egne havde at betyde. Da Gudrød Meranagh
i Morkinskinna, hvor den aldeles mangler. At Begivenheden fandt Sted efter Kong Haakons Død og
førend Magnus tiltraadte Toget til Irland 1098, kan skjønnes deraf, at Gisl, efter Sagaens udtrykkelige
Udsagn (Magnus Barfods Saga Cap. 20) fulgte med paa dette Tog, medens Magnus ikke, saa længe
Haakon levede, tilbragte nogen heel Vinter og paafølgende Vaar i Nidaros. Her kan der saaledes alene være
Tale om Vintrene 1095/96, 1096/97 og 1097/98. Men jo tidligere man sætter Begivenheden, desto mindre bliver
det under alle Omstændigheder paafaldende Misforhold mellem Gisles store Ungdom og de faa Slægtled, der
forbinde ham med Tind Hallkellssøn. Kim synes man af den Omstændighed, at Sagaen indskyder
Fortællingen efter Beretningen om Sveinke, at kunne slutte, at den neppe bør henføres til Vintren 1095/96. Det
maa ansees som en aabenbar Fejl, naar Morkinskinna, ved at anføre Gisles Vers angaaende Magnus’s Tog
mod Steigar-Thore og hans Oprørsflok, siger at Gisl da var med Kongen. Thi da Kongen, som nys
paaviist, da endnu ikke havde tilbragt nogen heel Vinter i Nidaros, var det umuligt at en Begivenhed som
denne da kunde have fundet Sted; og om Drabet paa, Gjawald endog var begaaet den sidste Tid af
Vintren 1094/95, da begge Konger opholdt sig samtidigt i Nidaros, vilde Gisl sandsynligviis have taget sin
Tilflugt til Haakon og hans Mænd, og Sagaerne have haft meget at fortælle derom. Man kunde tænke
sig, at Fortællingen urigtigt nævnte Nidaros i Stedet for Oslo, naar man ikke af den Omstændighed at
Gisl i Førstningen boede hos Haakon paa Forbord, kunde see at Nidaros er det rette Sted.
Hryggjar-stykke synes udtrykkeligt at antyde Vintren 1097/98, se nedenfor S. 461.
1 Det er allerede ovenfor viist, at hans Styrke ved den Lejlighed ej kan have været betydelig, da
han endnu kun havde Viken at raade over. At Toget i sig selv ej kan have været af Betydenhed med
Hensyn til de anvendte Stridskræfter, sees ogsaa deraf at hverken Sagaerne eller den manske Krønike
omtale det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
