Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
at den Kongetitel, hvorom her er Tale, fornemmelig gjaldt Man, og forudsatte
en formelig Indsættelse af Sigurd til Konge paa denne 0, hvorhen Magnus ikke
under sit hele Tog i Aaret 1098 synes at have ladet ham hente, og hvor han
umuligt med Tryghed kunde lade ham blive tilbage, saalænge han ej ved noget
indgaaet Forlig var sikret mod et Overfald fra Irland. Men derimod var det
vistnok nu kort før Hjemrejsen og ikke, som en enkelt Beretning lyder, strax
efter sin Ankomst til Orknøerne, at han gav Sigurd Høvdingenavn over disse,
under paalidelige Mænds Formynderskab og tildeels under den skotske Konges
Varetægt1.
1 Den samme Forvirring og Sammenblanding af, hvad der tilhører Magnus’s tre forskjellige
Vester-havstog, som hersker i vore Sagaer med Hensyn til de egentlige Krigsbegivenheder og Giftermaalet, spores
ogsaa hvad Høvdinge- og Konge-Udnævnelsen angaar. Hryggjarstykke (Magn. Barfods S. Cap. 20) og Snorre
(Cap. 9) omtale først Sigurds Udnævnelse til Høvding over Øerne under Formynderskab strax efter at der
er talt om Magnus’s Ankomst til Orknø og Paagribelse af Jarlerne. Derpaa omtale de atter, at Magnus
satte Sigurd til Høvding med Kongenavn over alle de nys nævnte Riger (Magnus Barfods Saga Cap. 25,
Snorre Cap. 12), og tilføjer Snorre her, at Magnus satte Haakon Paalssøn til hans Formynder. Morkinskinna,
Hrokkinskinna og Fagrskinna nævne derimod om Sigurds Udnævnelse til Høvding strax efter Jarlernes
Paagribelse, men omtale denne Udnævnelse under eet med hans Ophøjelse til Kongeværdigheden
umiddelbart før Magnus’s Afrejse. Morkinskinna og Fagrskinna tilføje at Magnus satte saavel Haakon Paalssøn
som Erling Erlendssøn til hans Formyndere. De fleste Sagabearbejdelser omtale saaledes kun een
Høvdinge-Udnævnelse, nemlig den sidste, der var forbunden med Kongetitlen. For saa vidt det nu, hvad man af
Sagaernes Samstemmighed i dette Punkt skulde formode, er sandt, at Magnus ved denne Sigurds Ophøjelse
til Konge har udnævnt Haakon Paalssøn til hans Formynder og ladet ham blive tilbage som saadan, da
maa Udnævnelsen nødvendigviis henføres til Magnus’s sidste Vesterhavstog, 1102, thi vi erfare af Orkneyinga
Saga S. 118, som her endog paaberaaber sig et Kvad og derfor maa staa til troende, at Haakon Paalssøn
fulgte tilbage med Magnus efter det andet Tog og deeltog i hans Krigstog til Gautland, hvilket vilde være
en Umulighed, hvis han, som Morkinskinna, Snorre og Fagrskinna siger, i 1099 blev tilbage paa Orknøerne
som Sigurds Formynder. Hvad Erling angaar, da er det rimeligviis kim ved en Fejltagelse, at hans Navn
er kommet ind i Morkinskinna og Fagrskinna, thi han var enten allerede falden i Anglesey-Slaget, eller deelte
Haakons Skjebne, at maatte ledsage Kongen til Norge. Sammenholde vi nu hermed de væliske Krønikers
udtrykkelige Angivelse, at Sigurd først udnævntes til Konge ved Magnus’s sidste Besøg paa de Kanter,
saa vel som den Omstændighed, at Sigurd da just havde fyldt sit 12te Aar, den gamle Myndighedsalder
for Konger og Høvdinger, bliver det indlysende, at de væliske Krøniker heri have Ret, og at Sagaerne
urigtigt have skudt Konge-Udnævnelsen tilbage fra Magnus’s tredie til hans andet Tog. Men for saa vidt
nu ogsaa Hryggjarstykke og Snorre have Ret i at omtale en tidligere, foreløbig Høvdinge-Udnævnelse,
opstaar Præsumtion for, at den ligeledes er skudt for langt op, nemlig til Magnus’s Ankomst 1098, hvor
den var aldeles unødvendig, i Stedet for til hans Afrejse 1099, medens vi derimod i den Omstændighed,
at Sigurd i 1099 udnævntes foreløbigt til Høvding eller Statholder, have Nøglen til at Morkinskinna o. fl.
ved en Forvexling eller Sammenblanding af begge Udnævnelser har kunnet sætte den sidste i den førstes
Sted. Da nu Orkneyinga Saga, som vi have seet, umiddelbart efter Jarlernes Paagribelse kim omtaler at
Magnus lod Sigurd blive tilbage paa Orknø, uden at nævne et Ord om hans Udnævnelse til Statholder,
have vi her igjen Nøglen til at forklare, hvorledes de nys nævnte Sagabearbejdelser ved en anden Forvexling
eller Misforstaaelse have kunnet skyde Statholder-Udnævnelsen saa langt tilbage, som til Magnus’s
Ankomst i 1098. Paa denne Maade opklares nu det Hele: i 1098 har Magnus ladet Sigurd blive tilbage paa
Orknø, alene fordi han ej vilde tage Drengen med paa det farlige Tog, men ikke for at gjøre ham til
Statholder; ved Afrejsen i 1099 har han udnævnt ham til Høvding eller Statholder, og endelig, ved Brylluppet
1102, der synes at have staaet paa Man, har han udnævnt ham til Konge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
