Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
længe Egteskabet vedvarede, og den vilde ogsaa komme til at nedarves paa deres
fælles Børn. For øvrigt skal man have taget Fredsslutningen 1019 mellem Olaf
den hellige og Olaf Skotkonung til Mønster. Magnus fæstede strax Margrete, og
saaledes, heder det, bleve de største Fiender paa en kort Stund til de bedste
Venner, og vendte aldeles forligte tilbage til deres Mænd. Der fortælles, at medens
Kongerne stode afsides paa Pladsen og samtalede, ytrede deres Folk, der stode
omkring, at man vanskelig vilde kunne opvise tre andre Høvdinger af et saa
anseeligt Udvortes. Inge, den ældste, højeste og føreste, saa ærværdigst ud, Erik
var den fagreste, og af hans Aasyn lyste der størst Godmodighed; Magnus var
den belevneste, ridderligste og meest krigerske at see til. Alle tre vare smukke,
majestætiske og veltalende. Da Freden saaledes var sluttet, vendte de tilbage,
hver til sit. Siden efter sendte Kong Inge sin Datter fra Sverige med et prægtigt
Følge, og Magnus holdt Bryllup med hende. Da dette Giftermaal beseglede Freden,
gav man hende Tilnavnet «Fredkolla»1. Uheldigviis blev dog Egteskabet
barnløst, saa at de Besiddelser, Magnus fik med hende, efter hans Død igjen adskiltes
fra Norge2.
47. Skofte Agmundssøns Uenighed med Kongen og Bortrejse fra Landet.
Magnus tilbragte nu atter et Aar (Sommeren 1101 til Sommeren 1102) hjemme
i Fred. Det eneste, hvorom Sagaerne vide at fortælle for denne Tid, er en alvorlig
Tvist, der opstod mellem Kongen og hans Frænde, Lendermanden Skofte
Ag-mundssøn, om noget Dannefæ, som begge tilegnede sig. Retten lader til at have
stykke og Agrip samt hos Thjodrek; der er saaledes ingen Grund til at betvivle Rigtigheden deraf, hvad
flere have gjort, alene fordi det udelades i den trykte Udgave af Snorre, og fordi de omtalte Landskaber
ikke siden efter hørte til Norge. Men det er tydeligt nok, at da de kun udgjorde Margretes Medgift, og hun
og Magnus ingen Fællesbørn havde, paa hvem de nedarvedes, maatte de, da hun efter hans Død egtede
den danske Konge Nikolas, midlertidigt tilfalde denne, og det er desuden øjensynligt, at det for en stor
Deel maa have været disse Besiddelser, der gav Nikolas og Margretes Søn Magnus den sterke saa stor
Indflydelse i Vestergautland, at han efter Inge Hallsteenssøns Død blev valgt til Konge af Vestgauterne.
1 D. e. Freds-Pige; Kolle eller Kulle bruges endnu ofte baade i Sverige og i det østlige Norge, ved
lignende Sammensætninger, som f. Ex. Dalkulle (Pige fra Dalarne), Sæterkulle (Sæterpige).
2 Morkinskinna, fol. 23. b. 24. a. Fagrskinna, Cap. 235—238. Hrokkinskinna og Hryggjarstykke,
Magnus Barfods Saga Cap. 26—32. Snorre Cap. 13—18. Agrip Cap. 42. Thjodrek Cap. 21. Tidsfølgen
i disse Begivenheder angives i Morkinskinna og Fagrskinna anderledes end i Hryggjarstykke,
Hrokkinskinna og hos Snorre. Disse sidste ordne Begivenhederne saaledes: Høst (1099?): Toget til Gautland,
Erobring af 15 Hereder, Opførelse af Virket paa Kvaldensø. Vinter (1099—1100?): Indtagelsen af Virket.
Vaar (1100?): Magnus’s Søtog opad Elven til Foxerne, hans Nederlag her, og Redning ved Agmund
Skoftes-søn; Giffards Ankomst. Sommer eller Host (1100?): Magnus’s andet Tog, og hans Sejr over Inge;
Sommeren derefter (1101?): Fredsslutningen. Morkinskinna har derimod: Vinter (1099): Magnus’s Ophold i
Viken og Giffards Ankomst; det følgende Aar (1100): Magnus’s Tog til de omtvistede Hereder, Sejren
ved Foxerne over Inge, Erobring af 15 Hereder i Gautland og Anlægget af Virket. Vinter (1100—1101):
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
