Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IRSKE FORHOLD
487
kaste sig alle de Lande i Vesterhavet, som Nordmændene i sin Tid havde besat og
hvor der endnu fandtes norske Kolonier; derfor maatte Raden omsider ogsaa
komme til Irland, om han end ikke havde haft særskilt Grund til at hevne sig
paa den irske Konge. Muirkertach havde imidlertid bekriget sin Fiende Donald
O’Lochlan med afvexlende Held. Prælaten Donald, St. Patriks Efterfølger, søgte
vel at megle Fred imellem dem, men det lykkedes kun for en kort Tid. Kong
Donald O’Lochlan udvidede sin Magt ved at underkaste sig Ulster og tage en
Søn af Kongen til Fange (1100); samme Aar gjorde Muirkertach, understøttet
af de dublinske Nordmænds Flaade1, et Tog mod Donalds Lande, men maatte
vende tilbage med uforrettet Sag, og Flaaden blev dreven tilbage med stort Tab.
Aaret efter var Muirkertach heldigere, da det lykkedes ham at erobre Donalds
Kongeborg Ailich, og forstyrre den til Hevn for hans egen Kongeborg Kinkoras
Ødelæggelse ved Donald, tretten Aar tidligere2, samt derpaa at tvinge de af Donald
nys undertvungne Indbyggere af Ulster til at stille ham Gisler. Han gjorde siden
et hurtigt Rundtog gjennem hele Irland, hvis Indbyggere overalt synes at have
faldet ham til Fode3. Men Donald tabte ikke derved Modet; han befriede den
fangne ulsterske Kongesøn, sluttede, ved Prælaten Donalds Mellemkomst,
Forbund med ham, og optraadte atter som Muirkertachs farlige Fiende. Dette har
maaskee bidraget til at gjøre denne, skjønt saa kort Tid efter sin store Sejr,
føjeligere til at efterkomme Magnus’s Fordringer. Imidlertid søgte han ogsaa at
styrke sig ved mægtige Forbindelser udenfor Irland. Sin Datter Lafracot,
sandsynligviis den samme, som tidligere havde været bortfæstet til Kong Magnus,
gav han den oven omtalte Arnulf af Montgomery eller Pembroke, Broder af den
for Magnus’s Haand faldne Hugo af Shropshire, til Egte4. Kort Tid i Forvejen
havde Villjam Erobrerens yngste Søn, Henrik den Iste, efter Broderen, Villjam
den 2dens, pludselige Død, besteget Englands Trone (1100). Hans første
Regje-ringsaar foruroligedes af idelige Fejder med hans ældste Broder, Hertug Robert
af Nordmandie, og de Baroner, der toge dennes Parti. Den mægtigste og
voldsomste af dem alle var Robert af Belesme, en ældre Broder af Arnulf og Hugo,
der efter dennes Fald i Anglesey-Sund havde tilkjøbt sig hans Jarldømme5, og
desuden havde mange andre Besiddelser, saavel i England som i Nordmandie6.
Uagtet Kongen og Hertug Robert om Høsten 1101 havde sluttet Fred med hin-
1 Der staar i de fire Mestres Annaler «de Fremmedes (Gall) store Flaade»; Ulster-Annalerne have:
«Flaaden fra Dublin».
* Se ovenfor S. 430. 8 De fire Mestres Annaler, ved 1101. 4 Ordrik S. 808.
5 Ordrik S. 768.
* I Maine er der endnu Sagn om Robert og hans Grusomheder, se Lappenbergs Gesch. Englands, II.
S. 232.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
