Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
der maa have været ham en særdeles uvelkommen Gjest, ligesom vi erfare, at
han virkelig opførte sig svigagtigt mod Arnulf; men vore Sagaer hentyde dog
ikke ligefrem paa noget Forræderi. Af disse, sammenholdte med de irske
Annaler, sees det derimod, at Muirkertach har søgt at drage Nytte af Magnus’s
Nærværelse, for ved hans Hjelp at kunne overvælde sin Modstander Donald,
saa snart Fredsaaret var udløbet1, og at Magnus maa have forbundet sig til at staa
Muirkertach bi. Dette udelukker imidlertid ikke Rimeligheden af at han kan
have ført et falskt Spil med Hensyn til Magnus, og navnligen synes man at maatte
tro, at han har gjort ham det samme falske Løfte for Sigurds Vedkommende,
som han tidligere synes at have forespejlet Arnulf, nemlig at Gifter maalet med
Datteren ogsaa skulde medføre Retten til at vorde hans Efterfølger paa Irlands
Trone. Over alle disse Forhandlinger hviler der ellers et saadant Mørke, og
Beretningerne om dem ere saa mangelagtige, at man med Hensyn til deres nærmere
Indhold alene kan tage sin Tilflugt til Gisninger, der væsentligst grunde sig paa
de efterfølgende Begivenheder; Forliget bekræftedes med Gisler, som begge Konger
gjensidigt stillede hinanden. Formanden for de Gisler, som Magnus sendte til
Muirkertach, var Skalden Gisl Illugessøn; de skulle have fundet en god
Modtagelse og Behandling hos ham2.
Da den oprørske Jarl, Robert af Belesme, hørte at dette Forlig var kommet
i Stand, haabede han strax at kunne faa Understøttelse af Magnus, og sendte Bud
til ham med Anmodning derom; men Magnus vilde ikke indlade sig herpaa3, og
Robert, som nu belejredes i Shrewsbury efter at have mistet alle sine øvrige Borge,
og ingen yderligere Udvej øjnede, overgav sig imod Løftet om at han og hans
Brødre Arnulf og Roger maatte beholde Livet og uhindret forlade Landet4. Robert
drog over til sine Besiddelser i Maine; Arnulf opholdt sig endnu, som vi have
num veriti sunt, nec proeliari cominus cum illo præsumserunt, sed de proditione nefaria in ipsum
machi-nari studuerunt.
1 Anderledes kan man nemlig ikke forklare enten vore Sagaers udtrykkelige Vidnesbyrd om Magnus’s
og Muirkertachs Krigsforetagender i Forening, eller de irske Annalers Beretninger om Muirkertachs Tog i
1103. Saavel vore Sagaer som de irske Annaler synes ene at give Ulsterboerne Skylden for Magnus’s Drab.
* Den utrykte Jon Agmundssøns Saga. Denne meddeler herom følgende mærkelige Anekdote: i Følge
med Gislerne var en Nordmand, som sagde at han kunde tale godt irsk og bød sig til at hilse Kongen i
de øvriges Navn. Gisl tillod ham det, og han sagde da: male diarik; men dette betyder paa vort Sprog
«forbandet være du, Konge». Da tog en af Kongens (d. e. Magnus) Mænd Ordet, og sagde: «Herre, denne
Mand er kun Nordmændenes Træl»; hvortil Muirkertach svarede: algeira ragall, hvilket betyder paa vort
Sprog: «den mørke Gaade er vanskelig at kjende» (ükunnug er myrkgåta). Disse irske Sprogprøver ere
vel, som man maa formode, heel forvanskede af ukyndige Afskrivere, dog gjenkjendes tydeligt i den
første, der vel rettest burde skrives maledia rik Ordene mailleachd (udtalt omtr. maillehd o: Forbandelse)
og righ o: Konge.
* De væliske Krøniker hos Caradoc.
4 Caradoc, 1. c. Ordrik, S. 808, 809; Chron. Sax., Florents, ved 1102.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
