Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDMÆNDENE SVEGNE
497
at medens de yngre Sagabearbejdelser lade ham sende sine Mænd heelt til Kong
Muirkertach for at paaskynde Afsendelsen af Kvæget, og de siden udtrykkeligt
tilføje, at det Kvæg, Mændene endelig bragte med sig, var afsendt fra Muirkertach,
«der holdt alle sine Løfter til Kong Magnus», findes ingen saadan Tilføjelse i den
ældste Sagabearbejdelse, der kun fortæller Sagen saaledes som ovenfor er
meddeelt, uden at man kan see, om Kvæget virkelig var sendt fra Muirkertach, eller
om Nordmændene selv havde hjulpet sig tilrette ved Plyndring. Det sidste bliver
det rimeligste, naar man overvejer den store Afstand mellem Kysten af Down,
hvor Magnus nu laa, og Kinkora i Nord-Munster, hvor Muirkertach boede. Heller
ikke har det vel nogensinde været Meningen, at Muirkertach skulde sende hiint
Kvæg lige fra sit Hjem, men alene at han skulde give Ulsterboerne, der paa denne
Tid stode under hans Herredømme1, den Befaling, til bestemt Tid at fremskaffe
Kvæget. Det bliver derfor rimeligt, at Magnus har afsendt hine Mænd, hvis Antal
neppe kan have været saa ubetydeligt, for at paaskynde Afleverelsen, og, om denne
ikke skede med det Gode, da at bruge Trusler, eller endog ligefrem tage med
Magt, hvad der behøvedes; under alle Omstændigheder maatte deres Ærende
være Ulsterboerne højst forhadt, og i deres Øjne været betragtet Som en
Plyndring. Dette forklarer noksom de ulsterske Annalers Udsagn, at Magnus blev
overfalden og dræbt af Ulsterboerne paa et Plyndringstog. Men man kan dog
neppe antage, at Ulsterboerne have foretaget sig en Handling af den Bety denhed,
som at overfalde den norske Konge, for, om muligt, at dræbe ham med hele hans
Hær, uden Muirkertachs aabenbare eller hemmelige Befaling, eller i det mindste
med hans Samtykke. Ja om end ingen Befaling, intet Samtykke var givet, og
Ulsterboerne alene handlede efter egen Tilskyndelse, for at tage deres røvede
Kvæg tilbage og hevne sig paa Nordmændene, burde dette dog have været
forud-seet af Muirkertach, som derfor vistnok med Flid har undladt at sende Magnus
den uundværlige Proviant, og derved sat ham i den Nødvendighed, at tage sig
selv til Rette og saaledes fremkalde de forbitrede Indbyggeres Hevn. Ordrik
fortæller udtrykkeligt, «at enkelte glattungede og veltalende Mænd blandt Irerne
svigagtigt kom til Magnus, skuffede ham med falske Løfter, og overtalte ham til,
alene med faa Folk at forlade Skibene for at besee Provindsen og modtage dens
Overgivelse, saa at han, stolende paa deres troløse Ord, fulgte sine Forførere to
Mile op i Landet, hvor en uhyre Mængde Fiender laa i Baghold og brød frem
fra deres Skjul»2. Kom nu end Magnus ikke ligefrem for at modtage Indbyggernes
1 Det er strax ovenfor viist, hvorledes Muirkertachs Tog i Juli 1103 skede for at komme Ulster boerne
til Hjelp; i Aaret 1101, da han stormede Donalds Borg, tog han og, som det heder, Gisler af Ulster, d. e.
underlagde sig Provinsen. Ågrip siger ligefrem at Magnus var gaaet op i Landet for at hugge Strandhug.
2 Ordriks Ord (S. 812) lyde saaledes i Originalen: «Denique quidam faceti et eloquentes ad eum in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
