Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
og den nye Biskop den sydlige Deel. Der er imidlertid Omstændigheder, som tyde
hen paa, at denne Deling ej har fundet Sted som en særskilt Forføjning for
Gula-thingslagens Vedkommende, men at det hele Land ved denne Lejlighed er blevet
inddeelt i fire Biskopsdømmer med bestemte Grændser, og med faste Sæder for
Biskopperne. Det Distrikt, der lagdes til Bergen, indbefattede nemlig ikke hele
den nordlige Deel af Gulathingslagen, men alene Firdafylke, Sogn og
Hørda-fylke, medens Sunnmørafylke, uvist af hvad Grund, lagdes under Nidaros1; og
de Oplands-Bygder, dei; tilhørte Gulathingslagen østenfor Fjeldet, nemlig Valdres
og Haddingedal, fulgte ikke de tilgrændsende Landskaber, Sogn og Hørdaland,
men lagdes derimod under Stavanger, hvis Hoveddistrikt, Rygjafylke og
Egda-fylke, ikke engang laa sammen dermed, men var adskilt ved betydelige
mellemkommende Fjeldstrækninger; man maatte endog, for at Biskoppen i Stavanger
paa sine Rejser over Fjeldet til hine adspredte Distrikter, ej skulde behøve at
ride gjennem den bergenske Biskops Territorium, lægge til hans Biskopsdømme
Eidfjord Sogn inderst i Hardanger, fra hvilket han da begav sig gjennem Passene
ved Hallingskarven over til Aal i Hallingdal; hvorimod Svedens Sogn paa Grændsen
af Hørdeland og Ryfylke til Vederlag for Eidfjord skal have været af staaet til
Bergens Biskop2. I Oplandene, der ikke saa lang Tid senere blev et
Biskopsdømme for sig, indsattes endnu ingen særegen Biskop, men de ere enten blevne
deel te mellem Biskopperne i Throndhjem og Viken, eller de lagdes, som den
største Deel af Sevslagen, under Vikens Biskop, der nu, som man maa formode,
fik fast Residens i Oslo, og en egen Kathedralkirke, nemlig St. Hallvardskirken,
der maa være bleven opført under Sigurd Jorsalafarer, siden det ved hans Død
udtrykkeligt siges, at han blev begraven i denne Kirke, medens paa den anden
Side Biskop Kol Thorkellssøn, en Frænde og Discipel af Biskop Isleif paa Island,
der allerede af ham var indviet til Prest3, og synes at have været jevnaldrende
med den før omtalte Jon Agmundssøn, den første Biskop i Hole paa Island
(1105—1121), omtales af den samtidige og paalidelige Forfatter Are frode om-
1 At Sunnmørafylke hørte under Nidaros, sees blandt andet, og tydeligt, af Aaslak Bolts Jordebog,
medens den ældre Gulathingslov igjen noksom viser, at det i verdslig Henseende hørte til
Gulathingslagen. Som Grund til, at det lagdes under Nidaros, kunde man gjette paa, at det maaskee hørte til Eysteins
Deel. Vi have ovenfor seet, at Steigar-Thore begyndte sit Oprør mod Magnus Barfod paa Oplandene og
paa Søndmøre, hvilke begge derfor i engere Forstand synes at have været regnede til Haakons Part;
ved Delingen mellem Sigurd og Eystein efter Olafs Død 1115, da, som det allerede i Forbigaaende er
omtalt, begge Konger sees at have faaet Besiddelser paa Oplandene, er det derfor ikke usandsynligt at
ogsaa Søndmøre er tildeelt Eystein, medens derimod Sigurd fik det øvrige af Gulathingslagen, det sydligste
af Oplandene, og Viken; se herom nærmere nedenfor. Heraf kunde man da ogsaa slutte, hvad der i sig
selv er rimeligt, at de ovenfor omtalte Indretninger ej kom fuldkommen istand førend længe efter Olafs Død.
* Se Peder Claussøn, Beskrivelse over Norge, S. 74. 3 Se ovenfor B. V. S. 380.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
