Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAAL JARLS SEJR VED TANNSKAARENES
165
og befalede at man skulde ro den i Møde saa hurtigt som muligt, medens
derimod Sigurd af Vestnes og en anden af hans Høvdinger, Olaf Rolfssøn fra Gaareksø,
had ham give sig Tid og drage langsomt afsted, for undervejs at optage al den
Forsterkning, som i Løbet af hver Time strømmede til ham. Dette skede, og
de vare saaledes netop komne forbi Tannskaarenes1, et Par Mile nordøst for
Kirkevaag, da de saa Frakarks Skibe, tolv i Tallet, komme frem bag om
Dyrnes-Mulen2. Nu gjorde Jarlen Holdt, og gav Befaling til at binde sine Skibe sammen.
En mægtig Bonde, ved Navn Erling, der boede paa Tannskaarenes, kom til ham
med sine fem raske Sønner, og tilbød ham deres Hjelp, men der var saa trangt
ombord, at man ej kunde modtage dem, derimod bad Jarlen dem, under Slaget
at skaffe Vaabenstene til Veje og bringe dem til Skibene, for saa vidt det lod sig
gjøre. Man var just færdig med alle Tilberedelser, da Ølve Rosta kom med sine
Skibe og begyndte Angrebet. Han selv havde et stort Skib, hvilket han lagde ind
til Jarlens; hans øvrige Skibe vare derimod smaa, og dem angreb Olaf fra Gaareksø
saa eftertrykkeligt, at han i kort Tid ryddede tre af dem. Imidlertid havde Ølve
gjort et saa voldsomt Anfald paa Jarlens Skib, at den hele Besætning i Forstavnen
veg tilbage agtenfor Masten. Da eggede han sine Mænd til at entre, sprang ned
fra Løftingen, ilede forud, og var selv første Mand ombord i Jarleskibet. Da
Jarlen saa dette, løb han ham strax i Møde, opmuntrende sine Mænd til at drive
Fienden tilbage; men Ølve kastede en saakaldet Fletteskjefte med saadan Kraft
mod hans Skjold, at han faldt om paa Dækket, og en stor Tummel opstod. Men
næsten i samme Øjeblik tog en af Jarlens fornemste Hirdmænd, ved Navn Svein
Brjostreip, høj, sterk og krigsvant, en stor Vaabensteen og kastede den i Brystet
paa Ølve, som strax faldt overbord. Man fik ham vel dragen op, men halvdød,
saa at man ej vidste, om han kunde bringes til Live. Dette gjorde hans Mænd
modløse. De, der havde entret Jarleskibet, bleve drevne tilbage, medens andre
hug Tengslerne over for at tage Flugten. Ølve kom vel til Live igjen, men for
silde; det hjalp ikke alt hvad han raabte, at man ej skulde fly; ingen lod, som
han hørte, hvad han sagde, og alle søgte kun at komme bort saa hurtigt som
muligt. De toge den samme Vej tilbage, ad hvilken de vare komne, og Jarlen
forfulgte dem heelt forbi Ragnvaldsø til Pettlandsfjorden; her først vendte han
om igjen, og fandt ikke færre end fem fiendtlige Skibe liggende ganske tomme
ved Tannskaarenes. Disse besatte han nu med sine Mænd, og lod dem, saa vel
som de øvrige, eftersee og udbedre om Natten. Han fik ogsaa en velkommen
Forsterkning af to Langskibe og en heel Deel Folk, der om Natten strømmede
1 Nu Tankerness, Spidsen af Halvøen mellem Inganesbugten og Deersound.
2 Nu Moul of Deerness.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
