Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R
varetog sine egne Anliggender, og ventede paa det belejlige Øjeblik til at skride
ind. Vi have saaledes seet Eystein optræde, i det mindste tilsyneladende, som
den, der paatalede Ottar Birtings Drab mod Sigurd; men han forfulgte ikke
Sagen til det yderste, og af den Omstændighed, at Kardinal Nikolaus var
misfornøjet med ham og Sigurd, medens han derimod erklærede sig tilfreds med
Inge, skulde man næsten formode, at hine allerede da havde nærmet sig
hinanden og begyndt at lægge Raad op mod denne. Det Forlig, der sluttedes mellem
dem og Kardinalen, maatte tillige være et Forlig mellem alle tre Konger
indbyrdes, thi han har neppe meddeelt dem sin Tilgivelse uden at have modtaget
deres Løfte om at holde Fred og Enighed, og det er ikke engang tænkeligt, at
de alle tilsammen kunde have overværet Mødet og Festlighederne i Nidaros,
uden efter at et saadant Forlig først var kommet istand. Hvad Sigurd og Inge
toge sig for, strax efter Kardinalens Afrejse, nævnes ingensteds; sandsynligviis
er Inge dragen til Bergen eller Gulathingslagen, hvor han i Agmund Drengs Tid
meest synes at have opholdt sig, medens Sigurd forblev i Throndhjem. Eystein
derimod drog til Viken, hvor han, rimeligviis ved sin Gjerrighed og sine
Udsugeiser, kom i Uenighed med Indbyggerne paa Hisingen og i Rimeland1, hvilke
endog grebe til Vaaben. Men han overvandt dem ved et Sted, kaldet Leikberg2,
og herjede derpaa saa eftertrykkeligt paa Hisingen, at Oprørerne ganske faldt
til Fode, betalte store Summer i Bøder, og stillede Gisler til Pant paa deres
fremtidige Troskab (1153). Strax efter, maaskee ved Efterretningen om at
Ragnvald Jarl omsider havde tiltraadt sit Korstog og forladt Orknøerne, gjorde
Eystein det allerede ovenfor beskrevne Tog, paa hvilket han ej alene tvang Harald
Jarl til at aflægge sig Lenshylding, men ogsaa herjede langs Skotlands og
Englands Kyster. Kort efter at han var kommen hjem, rejste der sig atter Uenighed
mellem ham og Sigurd, fordi denne, som det heder, havde ladet dræbe en af
Kong Eysteins Hirdmænd, en vis Harald vikverske, der ejede Huus i Bergen,
samt Presten Jon Bjarnessøn, der ligeledes synes at have hørt til Eysteins Hird.
Aarsagen hertil angives ej; vi erfare kun heraf, at Sigurd paa den Tid (Sommeren
1154) opholdt sig en Stund i Bergen, et Tegn paa, at Agmund Dreng da var død,
og at Gregorius Dagssøns Vælde var begyndt, hvilket ogsaa noksom viser sig
af det følgende. Men det var ikke belejligt for Eystein og Sigurd, der, som mindre
anseede end Inge, havde fleest Interesser fælles, at være længe i Uenighed med
1 De kaldes i Sagaerne Remir, Renir, Reinir; der bør vistnok læses Remir og dette forklares ved
Indbyggerne i Rimelands (nu Romelands) Sogn strax nordenfor Kongehelle.
2 Leikberg, der nævnes i Einar Skulessøns Vers derom, Inge Haraldssøns Saga Cap. 19, har man
antaget for Lexby paa Hisingen. Det synes dog snarere at maatte søges i Romelands Sogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
