Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRAV OG BEVIIS. MEDEDSMÆND
397
Fornyelsen1. Men det er let at forstaa, hvorledes Opinionen, og den Glands, der
straalede om Lendermands-Ætterne, næsten gjorde det uundgaaeligt, at Sønnen
efterfulgte Faderen i hans Værdighed, hvilket ogsaa i Loven forudsættes som
det sædvanlige; hvortil kom, at Sønnen i alle Fald havde Faderens Huuskarle
til sin Raadighed. Og med Hensyn til Lenenes Fornyelse ved Kongeskifte have
vi i Sveinke Steinarssøns Optræden allerede seet et Exempel paa, hvor
vanskeligt det var, endog for mægtigere og kraftigere Konger, at faa Bugt med en
gjenstridig, af Bønderne yndet og af talrige Huustropper understøttet, Lendermand.
Og ved de paa Rigsmødet i Bergen vedtagne Bestemmelser, der saa godt som
ganske lagde Tronens Besættelse i de verdslige og gejstlige Magnaters Haand,
maatte det sidste Tag, Kongen havde paa Lendermændene, aldeles glippe, og
Riget virkelig staa paa Nippet til at blive en oligarchisk Republik, med en
Skyg-gekonge i Spidsen, ligesom Polen i senere Tider, og følgelig lige saa hjemsøgt af
Anarchiet og dettes opløsende Følger, som det nys nævnte Rige. Det var derfor
paa høj Tid, at der optraadte en Kronprætendent, der, uden at skylde
Aristokratiet sin Ophøjelse, værnede om Kongedømmet, styrkede og uddannede det
monarchiske Element, og derved gav Landet et nyt Sammenhold.
De samme Embedspligter, som Aarmanden havde paa Landet, udøvede den
saakaldte Gjaldkere i Byerne. Men da Gjaldkeren ikke havde nogen Kongsgaard
at forestaa, eller udøvede Sysler, der ansaaes nærmest at tilhøre Trælle eller
Frigivne, var hans Stilling langt mere anseet, end Aarmændenes eller rettere, han
indtog allerede den samme Stilling, som Sysselmændene siden2. Derfor see vi
ogsaa allerede paa Sigurd Jorsalafarers Tid en Mand af overmaade fornem Æt
beklæde Gjaldkere-Embedet i Tunsberg3.
Foruden de her nævnte Embedsmænd og Lensmænd var der ogsaa andre,
højere og lavere, der deels omgave Kongens Person, deels gik hine til Haande,
eller udførte de Forretninger, de ikke selv kunde besørge. De fleste af disse hørte
til de kongelige Hofsinders Tal. En højt betroet Embedsmand, hvis Bestilling
allerede nævnes et Par Gange i det Tidsafsnit, vi her have omhandlet, var
Fehir-den eller Skatmesteren. Paa denne Tid synes hver Konge endnu kun at have
haft een Fehirde, og Landet var endnu ikke, som senere, deelt i fem særskilte
Fehirdsler. Fehirden modtog, opbevarede og forvaltede de fra Aarmændene og
andre Oppebørselsmænd indkomne kongelige Indtægter, besørgede Udbetalinger
1 Se ovenfor S. 83, jvfr. B. V. S. 441.
2 Se d. ældre Bjarkøret paa flere Steder.
8 Se Orknøyinga Saga S. 150, jvfr. ovenfor S. 115. Her siges det udtrykkeligt at Sigurd Sneis’s Søn
Salmund var Gjaldkere i Tunsberg. Benævnelsen gjaldkeri eller gjaldkyri kommer af gjald (Betaling) og
kjösa (vælge).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
