Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THINGVÆSEN OG RETTERGANG
405
gen, og i det mindste efter Bogstaven, forpligtet til at understøtte ham med
Krigsmagt, naar han dertil opfordredes. Anden Skat end enkelte saakaldte Gaver
ved højtidelige Lejligheder, som Hyldinger, Bekræftelser i Jarldømmet, o. a. d.
Og vist er det at Kongerne ikke i mindste Maade blandede sig ind i Øernes indre
Bestyrelse. Jarlen herskede i saa Henseende som souverain Fyrste.
107. Thingvæsen og Rettergang.
Alle Lovforandringer, der ikke ene og alene beroede paa Kongerne selv, men
krævede Folkets eller dets Lederes Samtykke, afgjordes, som vi have seet, deels
paa de store Lagthing, deels paa de overordentlige Rigsmøder. Det ligger i Sagens
Natur, og viser sig ogsaa af hvad der tidligere er berettet om Rigsmøderne i
Throndhjem og Bergen, at Forhandlings-Emnerne paa de sidste vare statsretlige
Spørgsmaal, der vedkom lige meget hver enkelt Deel af Riget. Derimod maa
man antage, at de Love, der bragtes istand eller forandredes paa de ordentlige
Lagthing, kun vedkom den private Ret, hvor vigtige de end i sig selv kunde være;
de gjaldt i det mindste ikke videre end for den Thingforening, inden hvilken de
vedtoges, og det var saa langt fra, at enhver Forandring i een Thingforening
ogsaa vedtoges af den anden, at man meget mere maa betragte de store Afvigelser,
der stundom finde Sted mellem de enkelte Thingforeningers ældre Lovgivninger
indbyrdes, som et Tegn paa, hvor lidet man i den ene lagde Merke til, hvad der
skede i den anden. Lagthingenes Organisation stemmede i det Væsentlige med
Althingets paa Island. Ligesom det egentlige Thingpersonale, der vedtog
Lovforandringer m. m., her bestod af Lagretten, eller Goderne med de af dem selv
tilforordnede Mænd, saaledes bestod det i Norge ligeledes af Lendermændene,
Aarmændene, enkelte af Biskoppen opnævnte Prester, og endelig de saakaldte
Thing- eller Nevnde-Mænd, der opnævntes af Lendermændene eller Aarmændene.
Om Lendermændene først skrede ind, naar Aarmændene forsømte at opnævne
Thingmænd, eller om de nævnte hver sine, Lendermændene i sine Vejtsler og
Aarmændene i sine Bestyrelses-Distrikter, siges ikke; det sidste er dog det
rimeligste. Forresten er det kun Gulathingsloven, som her omtaler Lendermændene; efter
Frostathingsloven synes det ene at være Aarmændene, der opnævne Thingmændene.
Det er saaledes langt fra, at disse udvalgtes af Folket; tvertimod betragtedes
deres Opnævnelse aabenbart som en Kongen tilkommende Ret, og dennes Ind-
af Indtægterne af Orknø til Kongen, som fra den Tid af holdt Sysselmænd paa Øerne. Dette synes at vise,
at der tidligere ingen regelmæssige Afgifter vare ydede, hvilket ogsaa stemmer med Udsagnet i Olaf den
helliges Saga, Cap. 212, at Kong Harald Haarfagre fritog Torv-Einar fra at betale Skat, da han havde
nok med at forsvare Landet, jvfr. ovenfor B. II. S. 151, Note 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
