Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN
2
Overfald paa Kong Inge i Oslo og dennes Fald hindrede det; imidlertid maa
man antage at det senere kom istand1, da Orm var vendt tilbage fra Sverige,
hvor han opholdt sig i nogle Maaneder efter Inges Fald, sandsynligviis indtil
Halvbroderen Kong Magnus’s Drab. Uagtet Orm ved sit Slægtskabsforhold til
Kong Inge kunde have følt sig fristet til selv at optræde som Høvding for Inges
Parti, finder man ingen Spor til, at han tragtede efter nogen saadan Magt; tvert
imod sluttede han sig paa det nøjeste til Erling og Magnus, og viste dem übrødelig
Troskab, lige indtil han og Magnus paa een Gang fandt Døden. Da det, paa
Grund af hans Forhold til Kong Inge, saa vel som af andre Omstændigheder,
er sandsynligt, at han havde sine Ejendomme etsteds i Viken2, og saaledes var
en af de faa tiloversblevne vikverske Høvdinger, maa man formode, at det især
deleshed var ham, der sikrede Erling og Magnus de øvrige Vikverjers Troskab,
ligesom det ogsaa af flere Omstændigheder synes at fremgaa, at han sædvanlig
viis opholdt sig i Viken, fornemmelig i Oslo, som Statholder eller Befalingsmand,
medens Erling selv havde sit Hovedsæde i Bergen. Hans Hengivenhed for Erlings
Huus lader sig heel vel forklare af hvad der ovenfor er paapeget som sandsynligt,
at han rimeligviis var opkaldt efter Erlings Fader Kyrpinga-Orm paa Stødle, og
opdragen hos denne og hans Sønner8.
Blandt de indflydelsesrigeste af Gulathingslagens Lendermænd maa man vel
først og fremst nævne Orms Stiffader, Arne paa Stodreim, kaldet Kongsmaag,
fordi han var gift med Enkedronningen Ingerid, der da maaskee endnu var i
Live. Vi have seet4, hvorledes der allerede strax efter Inges Død havde været
Tale om at tåge en af Årnes og Ingerids Sønner til Konge, men at han selv hen
ledede Valget paa Magnus Erlingssøn og stedse viste sig som en af dennes vig
tigste Tilhængere. Venskabet var nu ogsaa nærmere befæstet ved et Giftermaal
mellem Erlings Systersøn og tro Tilhænger, Bjørn Bukk, og Årnes Datter Mar
grete. Hans Sønner maa paa den Tid, hvorom her er Tale, endnu have været
meget unge, neppe engang fuldvoxne. Senere ville vi see dem spille en betydelig
Rolle.
Den mægtige Arnunge-Æt repræsenteredes paa denne Tid af Paal Skoftessøns
Søn Nikolasy kaldet Kuvung. Det faldt af sig selv, at han var Kong Magnus’s
Lendermand, ligesom han ogsaa var en af hans mest trofaste Venner. Da han
ellers ikke ofte omtales, kan hans eller Ættens Betydenhed paa den Tid neppe
1 En Søn af Orm, ved Navn Ivar Steig og, da han var opkaldt efter hans Fader, rimeligviis egte-
fød, omtales senere, s. Sverres Saga Cap. 93.
Heriblandt denne, at hans Lig efter Slaget ved Fiemreite 1184 blev ført til Oslo og begravet i
St. Hallvards Kirke.
• S. o. B. VI. S. 224. * Sammesteds S. 322.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
