Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS BKLINGSSØN
18
kun slet dulgte sin Misfornøjelse med at Valdemar havde faaet sin spæde Søn
Knut udnævnt til Konge og Tronfølger, og fandt det ej tilstrækkelig Erstatning,
at Valdemar havde givet ham den største Deel af Jylland i Len1. Underhand
lingerne gik derfor hverken ud paa mere eller mindre end at tåge Kong Valdemar
af Dage, og sætte Buris paa Danmarks Trone. Sandsynligviis gik disse Underhand
linger gjennem Buris’s Halvbroder Orm, eller Stiffaderen Arne Kongsmaag. Det
aftaltes, at Erling skulde indfinde sig i Danmark med en Flaade, medens Valde
mar var paa et Tog mod Venderne, for med Buris’s Hjelp at overfalde ham og tåge
ham til Fange, naar han vendte tilbage fra dette. Erling begav sig derfor om Vaa
ren atter til sine Skibe, og sejlede med en betydelig Flaade, der dog ikke bestod
af Ledingsskibe, men af hans egne, Orm Kongsbroders og endeel Lendermænds
vel bemandede Langskibe, sydover til Danmark. Der omtales ikke, hvad For
holdsregler han tog mod Olaf Ugæva, men sandsynligviis lod han flere Lender
mænd blive tilbage for at holde Øje med ham, og meente desuden vel, at naar
han først havde faaet Bugt med den mægtige Danekonge, vilde den lille Oprørs
flok i Norge vorde let at bekæmpe. Valdemar tiltraadte Vendertoget om Sommeren,
fornemmelig mod de saakaldte Leutitier i Forpommern, og Wolgastingerne. Men
da han var paa Vejen mod Leutitierne, fik han et Brev fra den saxiske Hertug
Henrik Løve, hvori Buris’s Forræderi aabenbaredes, med Tilføjende, at Kongen
selv kunde overbevise sig om Sandheden af denne Angivelse, hvis han paa sit
Tilbagetog mødte den norske Flaade. Valdemar behøvede ikke engang at oppebie
dette Beviis, thi saa godt som paa samme Tid opsnappede hans Mænd et Brev
fra Norge, rimeligviis til Buris, der tydeligen lagde Forræderiet for Dagen2, og da
han i al Stilhed raadførte sig med nogle faa Fortrolige herom, fik han af Biskop
Tuke i Børglum at vide, at Buris havde taget sine Mænd i Ed paa at følge ham i
eet og alt, hvad han saa tog sig til. Uden for øvrigt at lade sig merke med noget,
skyndte han sig med sin hele Flaade tilbage, først til Ostrosna (det vestlige af
Usedom), og siden over til Vordingborg. Her, i sit eget Land, hvor han var sikker
for Overfald af Venderne, sammenkaldte han de fornemste Mænd i Hæren, blandt
disse Buris, aabenbarede hans forræderske Planer, og anklagede ham som deres
Ophavsmand. Buris negtede aldeles at have gjort sig skyldig i nogen saadan
Brøde, og vilde, som det synes, strax drage hjem til Jylland med de jydske Skibe.
Men Valdemar bød, at han skulde forblive hos ham, indtil man ved Sendebud
1 Saxo, S. 805.
* Saaledes maa man vistnok forklare Saxos Udtryk: suscepta Norvagiensium epistola par prodi-
tionis indicium edidit, ikke som om der kun var kommet Brev fra Norge til Valdemar med Angivelse
af Forræderiet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
