Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 MAGNUS ERLINGSSØN
nyttige end for Landet hæderlige Fred blev besvoren af Erling tilligemed alle
de norske Høvdinger i hans Følge, og Erling aflagde Valdemar derhos Troskabsed
som hans Jarl og Vasall. Derpaa vendte Erling tilbage, ledsaget af den danske
Høvding Tove Lange, der skulde bringe Æsbern hjem. Ved Tilbagekomsten
sammenkaldte Erling et Thing, hvor han, som det heder, roste Danernes Ord
holdenhed og bekjendtgjorde Fredsbetingelserne1. Neppe har han dog bekjendt-
gjort dem i deres hele Udstrækning, da vore Sagaer kun tale om Lensforholdet
i almindelige Udtryk, og nævne intet om Forpligtelsen til at stille Skibe eller at
opfostre Kong Valdemars Søn, hvilket kun omtales af Saxo. Man maa derfor
antage, at disse Betingelser have været aftalte i Hemmelighed mellem Valdemar
og Erling, og at de med Flid have været holdte skjulte for Nordmændene, hvis
Misnøje de upaatvivlelig i højeste Grad vilde have vakt, om de vare komne til
almindelig Kundskab. Nu derimod synes alt at være gaaet af paa den fredeligste
og venskabeligste Maade, og man viste Æsbern ved Afrejsen sin Velvilje ved at
give ham en heel Mængde Buer og Pile til Foræring2.
Saaledes var da Erling bleven dansk Jarl, og det gamle Forhold, der i tidligere
Dage havde forvoldt saa mange Übehageligheder, og — hvad der end kan siges
om dets ældre historiske Berettigelse, — fra Olaf den helliges Tid ej længer var
paa sin Plads, og efter Magnus den Gode og Harald Haardraades Krig maatte
betragtes som begravet, for aldrig mere at fremmanes, var dog atter kaldt tillive.
Vel var det nu kun kortvarigt, og Betingelserne kom ej engang til Udførelse,
men de derpaa grundede Fordringer undlode ej, som vi i det følgende ville see,
i Tidens Løb at medføre Ulemper. I sig selv gjorde det ingen Forandring i Norges
indvortes Forhold, thi Erling, der nu styrede Viken som dansk Jarl, styrede
ogsaa det øvrige Norge som sin Søn Magnus’s Formynder. Hans Magt og An
seelse, heder det i en Saga, tiltog med hans Ophøjelse i Rang. Dette torde dog
være tvivlsomt, thi en dansk Jarletitel kan dog vel ikke have havt saa meget
at betyde i Norge, i det mindste det nordlige. Men det er et Spørgsmaal, om
Erling ikke ogsaa har ladet sig udnævne til norsk Jarl, og det tidligere, end han
blev dansk Jarl. Han kaldes i det mindste i een Saga Jarl flere Aar før Freds
slutningen med Danmark3, og da han som Fader og Formynder forskrev Magnus
ethvert af hans Skridt, vilde det da ogsaa kun have kostet ham et Ord at lade
sig udnævne til Jarl, hvilken Værdighed Magnus som Konge var fuldkommen
berettiget til at meddele.
1 Saxo S. 854. » Saxo, 1. c.
8 Nemlig i Sturlungasagaen, hvor han allerede paa Haakon Herdebreids Tid, strax efter Inges Fald
og Magnus’s Ophøjelse paa Tronen, kaldes «Erling Jarl». Dette kan nu vistnok hidrøre fra at Sagaen er
nedskreven paa en Tid, da man allerede var vant til at give Erling denne Titel, og saaledes af Skjødes-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
