Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1177. SVERRE I DALARNE OG JEMTELAND 63
de hørte hans Ord, og de lagde ingen Hindringer i Vejen for hans Rejse. Fra
Jamberjaland drog han til Herdalen, sandsynligviis den almindelige Vej, over
Mora og Elvedal, samt videre over Fjeldet til lille Herdal, i alt 15 Mile. Her var
han kommen inden Norges Grændser, men der tales ikke om at han mødte nogen
Modstand. Han fortsatte sin Vandring ikke op ad Dalen, henimod den norske
Grændse, men atter til Fjelds, over til Jemteland. Denne Fjeldvej angives til
hele 38 Mile lang: saa lang var den vel ikke, men dog meget længere end de, han
hidtil havde tilbagelagt. Man maa formode, at han brød op fra Sveig og ikke
drog lige over til Berg ved den sydlige Ende af Storsøen, hvilket umuligt kunde
have været beregnet til 38 Miil, men at han fulgte Fjeldryggen lige op til Herdals-
Storsjø og Ottsjø, og ned til Undersaker i den vestlige Deel af Jemteland1. Paa
denne Fjeldvandring havde de intet andet at spise end Bark og Save, og Bær,
der om Vintren havde ligget under Isen. Da de allerede havde været to Dage
uden ordentlig Mad, og befandt sig i den tykkeste Skov, kom de til et stort Vand,
hvor der ej fandtes nogen Farkost, men de maatte gjøre sig Tømmerflaader, tre
eller fire om een, som det kunde falde sig. Den Flaade, paa hvilken Kongen sad
selv fjerde, var temmelig liden, og sank saa dybt ned, da de stødte fra Land, at
Våndet naaede dem til midt paa Leggen, men Søen, som de skulde sætte over,
var ikke mindre end en V« Miil bred. I det samme kom en af Flokken ned til
Bredden, og raabte paa dem, at de maatte tåge ham med, thi han var aldeles
forkommen af Mødighed. De fleste vare allerede over paa den anden Side, og
Sverre saa, at det gjaldt Mandens Liv, hvis han ej tog ham med, imidlertid syntes
Flaaden næsten for liden for dem, der allerede vare paa den. Han vovede dog
Forsøget, lod den atter lægge til Land, og tog Manden op; Våndet naaede dem
nu til over Knæet, men de kom dog lykkelig hiinsides til en fældet Træstamme,
der laa ud i Våndet; paa den gik de i Land, Sverre sidst. I samme Øjeblik sank
Flaaden, og dette undlod man ikke at betragte som et Tegn, der vidnede om
at Sverre var bestemt til at udføre store Gjerninger. Endnu maatte de tilbringe
to Nætter i Ødeskoven uden anden Føde end Save og Birkesaft: den tredie Dag
var Mandskabet næsten opgivet af Træthed. Dog arbejdede de sig endnu frem,
saa at de kun havde 12 eller 13 Mile tilbage til Bygden. De kom til en stor Aa,
som de satte over, og efter som enhver kom i Land, slængte han sig ned paa Aa
bredden, ude af Stand til at gaa videre. Sverre og to andre satte sidst over. Strøm
1 Det synes nemlig ogsaa af hvad der strax nedenfor fortælles om den Lethed, hvormed han kuede
de Jamter, der gjorde ham Modstand, som om dette ej kunde have været i Landskabets folkerigeste Deel,
ved Storsøen og Frøsø; heller ikke kan Søen, hvor Baadene bleve tagne, have været saa stor, thi Sigurd
(se nedenfor) maa rimeligviis have strejfet rundt omkring den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
