Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ladet udgaa. Glad ilede han dem derfor imøde og forenede sig med dem oppe i
Rennebu. Hans Styrke udgjorde nu 200 Mand, og han torde vove noget mere
end forhen. Han tog derfor atter Vejen mod Byen, dog ej som det synes, gjennem
Dalen, men over Skoven gjennem Hølandet, thi han kom ned paa Vestsiden af
Gaul-Elven ved Gaulosen, hvor han lod sine Folk sætte over Elven paa Eker.
De første 20 Mand, der kom over, sendte han under Anførsel af den med Egnen
vel bekjendte Jon Ketling fra Saltnes[1] op over Byaasen for at spejde. De mødte
en Flok af 7 Mænd, der var udsendte fra Byen i samme Erende, dræbte fem af
dem og fangede een, den syvende undkom til Byen, og berettede at Birkebeinerne
nærmede sig. Høvdingerne rykkede strax ud imod dem med sine Tropper, nu
som før, over 1400 Mand, og efter Ivar Hortes Raad bleve over 800 af disse stillede
i Baghold under en Gaard, for at falde Birkebeinerne i Ryggen, medens Angrebet
skede med de øvrige 600. Deres Hovedbanner var St. Olafs Merke, som de havde
vovet at tage ud af Kirken, uagtet de, som det i Sagaen heder, kun vare
Lendermænd og Bønder. Sverre fylkede sine faa Mænd imod de sexhundrede, og stillede
Bueskytterne sammen. Da, heder det, benyttede Enhver sine Vaaben godt, og
dette maa enten Sverres Mænd have gjort i en ualmindelig Grad, eller deres
Stilling have været overmaade vel valgt, eller Lendermændenes Tropper have været
mere end almindeligt daarlige, thi da Birkebeinernes Pile fløj hvinende over
Hovedet paa dem, der stode i Baghold, bleve de saa forfærdede at de toge Flugten,
og de andre, som saa det, fulgte deres Exempel, trods deres store Overmagt.
Den, som bar St. Olafs Merke, satte afsted i saadan Fart, at han ikke engang
kunde faa standset sin Hest, men red to Mænd over, saa at den ene opgav Aanden,
den anden blev Krøbling for sin Livstid; han selv faldt af, og Birkebeinerne erobrede
Merket. Ivar Selke og Ivar Gjavvaldssøn faldt med 120 Mand, Erik Arnessøn
blev fangen, de øvrige Høvdinger flygtede hver til sin Kant. Med St. Olafs Merke
i Spidsen droge nu Birkebeinerne ind i Byen, hvor der ej længer var Tale om
nogen Modstand, og hvor Sverre højtideligt takkede den hellige Jomfru Maria
og St. Olaf for den uventede Sejr. Det er i sig selv saa ubegribeligt, at Sverre
med sine 200 uøvede og daarligt bevæbnede Folk skulde kunne jage 1450 Bymænd
paa Flugten, at man næsten skulde formode et Overlæg fra disses Side, da de jo
ikke vare Magnus Erlingssøn synderlig gunstige, og denne Formodning bestyrkes
deraf, at Sverre gav Enhver Grid, som bad derom. Men han skjønnede nok, at
da saa mange Stormænd havde taget Flugten, maatte han hvert Øjeblik være
beredt paa et nyt Angreb af dem. Han sendte derfor Udkigsmænd om til alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
