Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN
72
over Birkebeinerne, naar de kom forbi1. Sverre tabte dog ikke Modet ved at see
disse frygtelige Forberedelser, men sagde til sine Folk, at han nok skulde finde
paa et Raad, opsøgte selv, med nogle flere, et Sted, hvor Fjeldet kunde bestiges,
og kom saaledes uforvarende bag paa Bønderne, som strax toge Flugten, forfulgte
af Birkebeinerne, der endog dræbte nogle af dem. Nu foor han, uden at støde
paa videre Hindringer, ned igjennem hele Dalen lige til Lærdalsøren2. Herfra
tænkte han paa sædvanlig Viis at tåge Søvejen. Men om Morgenen vidste de ikke
Ord af, førend Asser Bilse, den samme Høvding paa Hadeland, hvis Gaard de
havde plyndret, kom farende med 25 Fartøjer. Birkebeinerne grebe strax til
Vaaben og hindrede ham vel, trods hans Overmagt, fra at komme i Land, men
Sverre indsaa dog Umuligheden af at kunne faa det nødvendige Antal Fartøjer,
eller at fortsætte Vejen til Søs, siden man overalt ud efter Fjorden havde faaet
Nys om at han var i Vente. Han besluttede derfor at tåge den møjsommelige
Vej over Fjeldene fra Lærdalen lige ned til Vors, saa vovelig en saadan Færd
end var paa denne Tid af Aaret, thi Vinterdag (14 Oktbr.) var allerede omme,
og man kunde hvert Øjeblik vente stort Snefald. Vejen gaar fra Grøte lidt ovenfor
Tunjum gjennem Grøtedalen til Fjelds, og siden ned til Aurland, derfra atter
over Fjeldet ned til Kaardalen i Flaam, og endelig over Raudafjeld eller Raud
eggen ned til Almenningen i Runddalen, samt videre gjennem denne ned til
Vinjer-Aattingen og Vangen3. De kom nok saa heldigt frem, men paa Vors
mødte de alvorlige Hindringer. Alle Vosserne og en Mængde Sygner, Hardinger
og Søndhorder havde samlet sig sammen til en vældig Hær, og kom ganske uventet
over Birkebeinerne Simon og Judas Messedag (28 Oktbr.), just som Sverre sad
til Bords, for strax derefter at fortsætte Rejsen. Kongen og hans Mænd fik neppe
Tid til at springe fra Bordet og iføre sig sin Rustning, medens de øvrige, der om
Natten havde været fordeelte i Kvarteer paa de nærmeste Gaarde, i Hast kom
løbende til. Paa begge Sider stillede man sig i Fylking, og skjønt Birkebeinerne
vare de faatalligste, angrebe de dog, som sædvanligt, først, og med saadan Hef
tighed, at Spidsen af Bøndernes Fylking maatte rykke tilbage hiinsides Elven,
1 Munthe (Aalls Snorre 111. S. 15) antager, som det synes med Rette, at dette Sted er at søge paa
den gamle Vej omkring den saakaldte «Klanten» mellem Borgunds Kirke og Husum. Sverre har da sand-
synligviis besteget Fjeldet, hvor Vejen nu gaar op fra Kirkevolden til det øverste af Vindhellen.
* Lærdalsøren nævnes ikke udtrykkeligt, men da der tales om «selve Havnen», hvor Birkebeinerne
hindrede Fienden fra at lande, kan der ej være Spørsmaal om noget andet Sted.
3 At Vejen gik over Raudafjeld eller Raudeggen, er allerede tilstrekkelig viist af Munthe (Aalls Snorre
111. S. 15, jvfr. Sverres Saga Cap. 152); men det er neppe rigtigt, naar det her siges at han fra Raudeggen
kom til Opheim eller Vossestranden, thi Raudeggen skiller mellem Kaardalen og Runddalen, og at Sverre
drog ned ad Runddalen, sees deraf at det om hans Tilbagerejse, paa hvilken han foor vild og kom over
til Hallingdal, udtrykkeligt heder at han tog den samme Vej, ad hvilken han var kommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
