- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
108

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MAGNUS ERLINGSSØN OG SVERRE SIGURDSSØN
108
stelse. Han vovede ikke at blive længer i Bergen, men drog sydover, og standsede
denne Gang ikke, førend han kom til sin Frænde og Beskytter, Kong Valdemar
i Danmark, der tog vel imod ham. Orm Kongsbroder med flere Lendermænd
begave sig til Viken, andre fulgte Magnus til Danmark. Erkebiskoppen begav
sig til England, hvor han forblev i hele tre Aar, og bandsatte Sverre, hvilket dog
denne ikke brød sig noget om1. Der var saaledes ingen tilbage i hele det Norden
fjeldske, der kunde gjøre Sverre Modstand, og Bergensmændene havde ganske
Ret, naar de med det første ventede hans Besøg, thi det maatte nu være ham
magtpaaliggende, først og fremst at sætte sig i Besiddelse af denne Norges vigtigste
Handelsstad, hvor Erling Jarl saa vel som Kong Magnus havde havt deres for
nemste Tilhold, og hvor det hidtil havde været umuligt for ham at komme. Det
var heller ikke mere end en Maaneds Tid efter Sejren (28 Juni) at han viste sig
for Bergen, hvor der nu ej kunde være Tale om at lægge ham Hindringer i Vejen,
hvad Sindelag end Indbyggerne i deres Hjerte nærede mod ham, og hvor Alting
derfor løb nok saa venligt af. Han skjenkede dem Fred, og de modtoge ham
med Hædersbéviisninger. Nogle af hans Lendermænd overfaldt imidlertid en af
Magnus’s Lendermænd og ypperste Venner, ved Navn Paal Andressøn, der sand
synligviis havde været med i Slaget, og nu laa med sit Skib etsteds paa Kysten,
der siges ikke hvor. Paal satte sig kjekt til Modværge, men blev efter en hidsig
Kamp fældet med mange af sine Mænd2.
23. Sverres første Ophold i Bergen. Jon Kutizas Overfald.
Sverres Frænder samle sig om ham.
Sverre tilbragte hele Vintren (1180—81) i Bergen, medens Magnus opholdt
sig i Danmark, men oppebar Skat og Skyld af Viken, hvor han havde sine Mænd
rundt om i Sysler, og hvor Orm Kongsbroder den meste Tid holdt til. Saavel
Magnus som Orm havde mange Mænd om sig, og de gjorde, som man kan see,
store Forberedelser til et nyt Tog mod Sverre førstkommende Vaar3. Om Valdemar
herved var Magnus behjelpelig, siges ikke, og da han just havde Skaaningernes
Opstand at bekjæmpe, kan han vel neppe have afseet Hjelpetropper til ham,
men for øvrigt har han vist ydet ham al den Bistand, det stod i hans Magt at
give. Magnus’s Venner i det Nordenfjeldske vare heller ikke ledige, og den gamle
Lendermand Jon Kutiza, Søn af Sigurd Stork4, bearbejdede hemmeligt Indbyg
1 Roger Hoveden. 1. c, jvfr. Sverres Saga, Cap. 78.
* Sverres Saga, Cap. 43—48. 8 Sverres Saga, Cap. 50.
* Sigurd Stork, Søn af Eindride fra Gauldalen, var en af de Høvdinger, der maatte flygte for Sigurd
Slembedjakn paa dennes Herjetog langs Norges Vestkyst 1138, se ovenfor B. VI. S. 211. Samme Skjæbne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free