Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN OG SVERRE SIGURDSSØN
128
Sverre: «det sørgelige i vor Fejde er øjensynligt nok for alle og enhver, om vi
ikke dertil skulde slaas personligt med hinanden. Dertil have vi vore Mænd at stille
for os i Træfningen, men det tykkes mig heel ukongeligt at vi selv fegte med hin
anden, ligesom Slaaskjæmper, der ingen Folk have at byde over. Men har du ende
lig saa stor Lyst til at møde mig een mod een, saa stig i det mindste til Hest og
jeg ligesaa, da kunne vi turnere med hinanden paa fornemme Mænds Viis.» Saa
ledes opløste den hele Samtale sig i Ordvexling og urimelige Forslag; og da nu
ogsaa Folkene, der sad og dråk med hinanden, begyndte at komme i Klammeri,
hævedes Mødet. Magnus gik atter ombord og hans Mænd roede tilbage til Flaaden.
Sverre lodi Hast nogle Skuder drage tvers over Ørens nordøstlige"Spids ud i Fjorden,
og sendte dem efter de tilbagevendende Heklunger: de kom dem saa nær at mangjen
sidigt kastede Spyd paa hinanden, saa at flere faldt, hvoriblandt den før omtalte
Karl Kjøtlaar, og mange bleve saarede. Magnus selv slåp heldigt tilbage til Flaaden,
og blev endnu liggende et Par Dage ved Munkholmen, da drog han bort igjen, uden
at foretage sig mere, og vendte tilbage til Bergen, for at tilbringe Vintren der1.
28. Sverre drager til Oslo. Magnus’s første heldige Overfald paa Nidaros.
Sverre havde ligeledes tænkt at overvintre i Throndhjem, men da Magnus
nu paa sit Tog havde optaget Ledingen og alle andre kongelige Indtægter, lige
til Throndhjemsmynne, havde Sverre ikke mere til at underholde sine Tropper
med for hele Vintren, end hvad Throndhjems 8 Fylker kunde indbringe, og dette
var neppe tilstrækkeligt. Han besluttede derfor, da han hørte at Magnus vel var
kommen søndenfor Stad med alle sine Lendermænd, at gjøre, et Tog over Land
ned til Viken med en Deel af sine Folk, og der forsøge, hvad han kunde udrette
mod Heklungerne, efterladende en sterk Besætning under Anførsel af Erik Kongs
son og Kol Isakssøn fra Fosen2, for at forsvare Byen og Flaaden. Sverre synes
paa dette Tog ikke at have mødt nogen Hindringer, ja de Afdelinger, han sendte
i Forvejen ned i Bygderne for at jage efter Heklungerne og i det mindste tåge
deres Gods, fik endog ikke dræbt saa faa af dem, navnlig Asser, Søn af Jon Vaage
drumb, og Eyvind Dyre, hvilke begge synes at have været anseede Mænd. Sverre
kom denne Gang lige til Oslo, hvor han hidtil endnu ikke havde været, men som
han nu, efter hvad det lader til, uden Sverdslag tog i Besiddelse. Besynderligt
nok, tales der ej med et eneste Ord om de nærmere Omstændigheder herved. Da
1 Sverres Saga Cap. 60, 61.
» Da Ivar Horte, som ovenfor nævnt, synes at have været Herre til Fosen, har Kol Isakssøn sikkert
været en Mand af ringe Herkomst fra Øen, maaskee en af hans Huusmænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
