Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN OG SVERRE SIGURDSSØN
140
vistnok at forudsee, at inden man kom saa vidt, vilde Mangel nødsage ham til at
drage bort fra Egnen og saaledes i Virkeligheden udføre den Beslutning, han havde
foregivet for at hindre Magnus fra at gjøre et nyt Tog til Throndhjem. Under
alle Omstændigheder maatte det være ham og hans Mænd utaaleligt, at være i
saa lang Tid saa godt som indespærrede i een og samme Fjord-Egn, og den Tanke
kunde saaledes ikke ligge dem fjern, ved en dristig Handling at skaffe sig Luft,
og fremfor alt at faa nogle af Skibene tilbage. De besluttede derfor, strax efter
Juul (Januar 1183) at forsøge et pludseligt Overfald paa Magnus, der nu, som
nys omtalt, havde sendt sine Folk fra sig og intet mindre ventede, end at Birke
beinerne skulde vove sig heelt ned til Bergen for at hjemsøge ham. Sverre lod
udruste en Deel Smaaskuder, bemande dem med sine Folk, og satte Kursen til
Bergen i største Skynding, for at komme uventet over Magnus. Men ved Sønd
møres Kyster fik han Modvind, maatte søge Havn, og blev nødt til at ligge der
saa længe, at alt Haab om Overrumpling var forbi, da man let kunde skjønne at
Magnus imidlertid maatte have modtaget Etterretning om deres forestaaende
Ankomst. Planen maatte saaledes for det første opgives, og han vendte tilbage
til Nidaros, men med den faste Beslutning, saa snart Lejlighed gaves, at gjentage
Forsøget. Imidlertid drev han sterkt paa Befæstningsarbejdet. Allerede ved Be
gyndelsen af Langefasten (sidst i Februar), vare de for Kongen bestemte Værelser
i Borgen færdige; han flyttede strax derind med en Deel af sit Mandskab, og op
holdt sig der om Vaaren, medens de øvrige bleve tilbage i Byen. Borgen kaldte
han selv efter Kong Davids vel bekjendte Borg i Jerusalem Zion, men sædvan
ligviis plejede man at kalde den Sverresborg1.
Samme Vaar vare Birkebeinerne heldige nok til at gjøre en vigtig Fangst.
Sverre havde, det siges ikke naar, men det maa vel have været i Løbet af Aaret
1182, sendt en af sine Mænd, ved Navn Thorgils, som Sysselmand til det nord
ligste Thingdistrikt paa Haalogaland, og tillige forlenet ham med Finneferden.
Der tales ellers ikke om, hvor vidt Haalogaland havde underkastet sig Sverre,
eller i saa Fald, naar dette var skeet: efter al Sandsynlighed har det kun bestaaet
deri, at enkelte anseede Mænd her, som andensteds, have erklæret sig for Sverre,
medens derimod den større Deel endnu holdt med Magnus; i det mindste synes
noget saadant at maatte sluttes af hvad der her strax efter berettes. Den for
nemste Æt paa Haalogaland var visselig Bjarkø-Ætten, eller den Linje af Arn
niødlinge-Ætten, der ved Jon Arnessøns Giftermaal med Thore Hunds mægtige
Æt havde erhvervet Bjarkø. Hovedet for denne Linje, Vidkunn Jonssøns Søn
1 Den Klippe eller de Klipper, hvorpaa Borgen anlagdes, eller rettere: en paa Stedet hvor den laa,
opført Gaard kaldes endnu Sverresborg. Zion kaldes den i Sverres Saga Cap. 108.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
