Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1183. MAGNUS FLYGTER ANDEN GANG TIL DANMARK 147
den»1. Men Jon gav de bedste Løfter, og Sverre tillod dem virkelig at aflægge
Ed for tredie Gang. Ikke des mindre undvege de strax efter, og begave sig øster
til Kong Magnus. Da Sverre fik høre, at denne havde taget Vejen langs Kysten,
satte han efter ham i al mulig Hast, og forfulgte ham lige til Agder, men kunde
ikke naa ham, og vendte derfor tilbage til Bergen. Magnus begav sig endnu samme
Sommer ned til Danmark hvor Kong Knut (VI) Aaret forud havde efterfulgt
sin Fader Valdemar (f 12te Mai 1182) i Regjeringen2. Dette var anden Gang,
Magnus saaledes rømte Landet for Kong Sverre3.
33. Sverre i Nidaros. Mariesuden og flere store Skibe bygges.
Sverre tilbragte nu nogen Tid i Bergen, for at underlægge sig denne Deel af
Landet, og indsatte Sysselmænd rundt om i Landdistrikterne, i Rogaland, Hørda
land og Sogn. Om Høsten vendte han tilbage til Nidaros. Da var just det store
Skib, han havde ladet paabegynde, færdigt til at løbe af Stabelen. Det stod lidt
ovenfor Byen, og man talte om, at det neppe vilde faa Plads til at løbe af, uden
at man rev nogle Gaarde ned: heri saa da flere et Beviis paa Kongens Overmod
og Hensynsløshed, og spaaede Skibet Uheld. Men det viste sig, at Kongen havde
beregnet alt paa det omhyggeligste, og det løb af Stabelen ud i Elven, uden at
man behøvede at nedrive et eneste Huus eller nogen Gaard. Men ved Afløb
ningen gav det sig i enkelte Sammenføjninger. Aarsagen hertil var den, at han
ved sin Tilbagekomst fra det omtalte Tog til Møre, der egentlig skulde have gjeldt
Bergen, fandt Skibet, der imidlertid var blevet rejst og allerede havde faaet
9 Plankegange paa hver Side, alt for kort, og trods Skibstømmermandens Indven
dinger lod det tåge fra hinanden igjen og Kjølen forlænge 12 Alen: derved kom
der en heel Deel Sammenfældinger i Bunden, og det var disse, som nu gave sig,
men Kongen lod Skaden strax udbedre. Han var selv ombord, da det løb af.
Saasnart det var kommet paa Våndet, talte han saaledes: «Gud være lovet, saavel
som den hellige Jomfru Maria og den hellige Kong Olaf, at dette Skib er kommet
1 Naar dette var, fortælles ikke i Sagaeme. Den ene Gang har maaskee været, da Sverre forrige Gang
var i Bergen; naar den anden Gang var, er vanskeligt at sige: maaskee har Jon og hans Sønner været tagne
til Fange i et af de foregaaende Slag.
2 Det er besynderligt nok at Sverres Saga baade her og nedenfor (Cap. 84) nævner Valdemar i Stedet
for Knut. Det maa enten være skeet ved en reen Forglemmelse, thi om Valdemars Dødsaar hersker der
ingen Tvivl, eller ogsaa — hvad der er det rimeligste — maa man have meent Knuts trettenaarige Broder,
Hertug Valdemar, der ogsaa var nærmest til at staa Magnus bi, da han i Følge Forliget af 1170 skulde
være Magnus’s Tronfølger i Norge, hvis denne ingen Sønner efterlod. Saxo taler heller ikke det mindste
om at Magnus var hos Knut eller at denne understøttede ham.
3 Sverres Saga, Cap. 76—78.
11 — Munch: Det norske Folks Historie. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
