Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1184. SVERRE BELØNNER SINE MÆND 183
biskoppen vilde ikke tillade det, fordi hendes forrige Mand, Folkvid Lagmand,
med hvem hun havde en Søn, Haakon, endnu levede. Men Cecilia beviste, at
hun aldrig havde været gift med Folkvid, og nu tillod Eystein Giftermaalet.
Kongen selv holdt Brylluppet med megen Stads. Den eneste, der ingen synderlig
Forfremmelse fik, var Kongens Broder Erik: han bad vel om højere Titel og et
Stykke Land i Forlening, men maatte nøje sig med Lendermandstitel og for Resten
vedblive at være Høvding inden Hirden. Selv søgte Kongen ved et Giftermaal
med den svenske Konge Knut Erikssøns Syster Margrete1 at befæste sin Anseelse
og Magt. Vel levede endnu hans forrige Hustru Astrid Roedatter, men da han,
som ovenfor nævnt, skal have mistænkt hende for Utroskab, lod han hende ikke
komme over til Norge; sandsynligviis var han vel heller ikke formelig gift med
hende, da der intet tales om, at Eystein eller den svenske Erkebiskop havde noget
imod hans Giftermaal med Margrete at erindre2. Heller ikke tales der om, at
Kong Knut eller Margrete selv gjorde Vanskeligheder, nu da Sverre var kommen
i Besiddelse af Norges Rige, skjønt de vist faa Aar i Forvejen, da han endnu be
tragtedes som en usel Æventyrer, med Foragt vilde have bortviist et saadant
Tilbud fra hans Side. Giftermaalet sluttedes allerede Aaret efter Kong Magnus’s
Fald (1185). Sverre havde med hende kun en Datter, Christina. Med Astrid
havde han foruden den allerede nævnte Søn, Unas, hvis Navn rimeligviis nu for
andredes til Sigurd, ligesom han selv antog Navnet Magnus3, ogsaa Sønnen Haakon,
der maaskee ligeledes tidligere havde baaret et andet Navn, og Døtrene Cecilia
og Ingebjørg*.
1 Margrete var en Datter af Kong Erik den hellige og Christine, der igjen var en Datter af Bjørn Jern-
side, Harald Kesjas Søn, og Katharina, en Datter af Kong Inge Steinkelssøn.
8 Efter Eysteins Død benyttede, som vi ville se, Gejstligheden den Omstændighed, at Sverres forrige
Hustru endnu var i Live, som en Grund til at negte ham Kroningen. Aarsagen til, at Sverre mistænkte
Astrid for Utroskab var, ifølge det færøiske Sagn, at hun 42 Uger efter hans Afrejse fra Færøerne havde
født en Søn, Erling, til Verden. Om denne Erling vil der i det følgende blive Tale.
8 At Sverre antog Navnet Magnus, og det ikke simpelt hen i Betydningen «den Store», men som et
virkeligt Navn, efter de ældre Konger, der hed saaledes, sees fornemmelig af Intimationen til den Christen-
ret, der bærer hans Navn, og som, skjønt forfattet i det norske Sprog, dog begynder saaledes: Sverrir
Magnus koiiungr sun Sigur&ar konungs. Ogsaa paa hans Mynter staar «Sverus rex Magnus», ligesom og
Omskriften paa hans Segl, ifølge Villjam af Newbury, lød «Rex Sverus Magnus, ferus ut leo, mitis ut agnus».
Man kan ogsaa lettelig forståa, at han selv har fundet det hidtil næsten ukjendte Navn «Sverre» altfor
plebejisk, og ønsket at ombytte det med et, der var brugeligt i Kongeætten, ja at han endog kan have
paastaaet, at Magnus var hans rette Navn. Hans Berømmelse hædrede dog tilsidst saaledes «Sverre»-
Navnet, at hans Efterkommere foretrak at benævne ham dermed.
* Sverres Saga Cap. 100. Den svenske Historiker Ørnhjelm har i sin Kirkehistorie S. 602 kaldet
Sverres første Hustru Christine, men uden at opgive Kilden, hvorfra han har dette, og, som det synes,
uden mindste Hjemmel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
