- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
190

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190 SVERRE SIGURDSSØN
samme Dag om Aftenen gik Birkebeinerne fuldt væbnede, i smaa Flokke paa to,
tre eller fem, op til Borgen til Kong Sverre, og om Morgenen vare de alle borte
fra Kuvlungerne. Da Sverre hørte, hvorledes det var gaaet dem, sagde han at
Jon Kuvlung herved noksom havde lagt for Dagen, at han ej forstod sig paa at
være Høvding. Sverre holdt sig hele Tiden i Borgen, da han ej følte sig sterk
nok til at angribe Kuvlungerne, og han maatte see paa at de toge alle hans Skibe,
og brændte nogle af dem. Men da Kuvlungerne desuagtet altid frygtede for et
Angreb af Birkebeinerne, forlode de Byen en Nat i al Stilhed, og synes ej engang
at have givet sig Tid til at medtage Sverres Skibe, siden vi strax efter atter finde
ham i Besiddelse af flere, eller de fleste af dem. Kuvlungerne vendte tilbage igjen
til Bergen, og bleve der om Vintren, medens Sverre fremdeles holdt sig i Nidaros,
som han end mere befæstede ved en ny Palissaderække hele Vejen langs Søen,
og ligeledes ovenfor Byen.
Den følgende Vaar (1187) fornyede Jon sit Forsøg mod Nidaros, idet han
atter viste sig udenfor Byen med en betydelig Flaade, og laa nogle Nætter ude
ved Munkholmen. Men Befæstningen hindrede ham nu fra at kunne udrette
noget, og efter at have afslaaet et Tilbud af Kong Sverre om at komme i Land
og her levere ham et ordentligt Slag, vendte han tilbage igjen til Bergen. Endnu
engang, ud paa Sommeren, gjorde han et Tog nordover med nogle Skuder, for
at komme uventet over Sverre. Men Sverre drog Kuvlungerne imøde med en be
tydelig Styrke, og udenfor Stad vare de uheldige nok til at faa en Storm, der
adsplittede deres Flaade, saa at alene fem Skuder kom ind til Anger, en Havn
etsteds paa Søndmøre. Her traf Sverre dem med sin hele Flaade, hvoriblandt
mange og store Skibe, og dræbte en Deel af Besætningen, de øvrige flygtede op
i Landet. Heldigere var en anden Hob af Kuvlungerne, der traf et af Birkebei
nernes Skibe, hvor Gjesten Atle Skalme var Befalingsmand; de dræbte ham og
hver eneste Mand, som fandtes ombord. Strax efter kom Jon Kuvlung selv til,
og flygtede sydefter, forfulgt af Sverre lige til Bergen, hvor han kun opholdt sig
i kort Tid, og fortsatte Flugten langs Kysten for at komme tilbage til Viken.
Kong Sverre sendte Ulf af Lauvnes og sin Halvbroder Hide efter dem med sex
Skibe, mere for at holde Øje med deres Ferd, end for at kæmpe med dem. Men
da Ulf og Hide kom til Rott, fandt de Kuvlungerne liggende der med 20 Skibe,
og kunde ikke modstaa Lysten til at vove en Dyst. De roede lige ind i Havnen
med Hærskrig, og Kuvlungerne, som troede at det var Sverre med hele sin Flaade,
bleve forfærdede, forlode Havnen og skyndte sig sydefter alt hvad de kunde. Ulf
og Hide toge to af deres Skuder, og dræbte hver eneste Mand af Besætningen1.
1 Disse Skibes Anførere hed Erlend Gudbrandssøn og Paal Varskind.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free