Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1192—1193. BISKOP VALDEMAR AF SLESVIG I NORGE 217
han nu sandsynligviis fandt en lige saa venlig Modtagelse hos Sverre, som dennes
Fiender før havde fundet i Danmark. Af hvad der senere paafulgte, erfarer man,
at Valdemar samlede en Flaade i Norge, og da man vanskeligt kan antage, at dette
kunde skee uden Sverres Medvirkning eller i det mindste Tilladelse, bliver det højst
sandsynligt, hvad og en tydsk Forfatter1 fortæller, at Sverre selv stod Valdemar
bi. Det har saaledes lykkets denne at drage Sverre ind i Forbundet mod Kong
Knut og Hertug Valdemar. Sverre havde just nu et kort Pusterum, hvori han
var fri for udvortes og indvortes Krige og kunde saaledes bruge sine Folk og
Skibe udenfor Landet. Og efter alt det Uvenskab, der vistes ham fra Danmark,
især af Erkebiskop Absalon, der, saa længe han levede, kunde betragtes som den
egentlige Leder af Danmarks Politik, og i den heftige Strid, som nu var opstaaet
mellem Sverre og Gejstligheden, lagde hele sin Indflydelse i Vegtskaalen for at
bevirke Sverres Nederlag og Undergang, er det ikke at undres over, at ogsaa
Sverre nu greb den Lejlighed til at ydmyge den danske Konge og Regjering, som
et Forbund med hine mægtige Fiender syntes at ville aabne ham. Valdemar skal
og have besøgt den svenske Kong Knut, Sverres Svoger2, og ligeledes faaet ham
inddragen i Forbundet. Med en Flaade af ikke færre end 35 Langskibe, enten
fra Norge alene, eller baade fra Sverige og Norge, vendte Valdemar det følgende
Aar (1193) tilbage til SønderJylland, og antog Titelen af Danmarks Konge, paa
samme Tid som Grev Adolf af Holsten gik over Eideren med en stor Hær og her
jede Landet lige til Slesvig. Men Valdemar lod sig af saakaldte Venner forlede
til at aabne Underhandlinger og søge en personlig Sammenkomst med Kongen
paa Brønlund Slot ved Aabenraa. Her blev han, uagtet han rimeligviis havde
faaet Lejde3, greben af Hertug Valdemar (Bde Juli eller 2den August), og bragt
det, at Valdemar var fød i dobbelt Egteskabsbrud, følgelig at hans Moder ej var Knut Magnussøns ret
mæssige Hustru, den svenske Kong Sverkes Datter. Her kan man heller ikke, med Suhm, gjette paa
Dronning Ingerids Børn i Norge, thi disse vare Sverres mest afsagte Fiender, fornemmelig Nikolas Arnes
søn, der just nu paa denne Tid begyndte at gjøre allehaande Stemplinger imod ham.
1 Arnold af Liibeck IV. 16.
a Ryklosters Annaler (Langebek I. S. 164) angiver udtrykkeligt, at Valdemar 1192 begav sig til Norge,
hvorfra han vendte tilbage med 35 Langskibe. Ogsaa de isl. Annaler berette, at han 1192 flygtede fra
Danmark, uden dog at tilføje «til Norge». I de esromske Annaler staar at han flygtede til Regem Sveciæ.
Dette kunde maaskee være Skrivfejl i Stedet for «Regem Sverum» (Kong Sverre); men da Arnold af Lii
beck 1. c. udtrykkeligt nævner baade den norske og den svenske Konge som dem, der ydede ham Hjelp,
og Knut desuden var Sverres Svoger, bliver det højst sandsynligt, at den urolige Mand ogsaa opsøgte
ham; ja maaskee at han endog opholdt sig den længste Tid af sin Fraværelse fra Hjemmet i Sverige,
eller i alle Fald paa Grændsen, deels i Kongehelle, deels i Ljodhuus eller i den Elven nærmest liggende
Deel af Vestergøtland, og at hans Flaade udrustedes i Elven. Beretningerne om alt dette i de ældre Anna
ler ere saa korte og mangelagtige, at man maa slutte sig til meget; de vidløftigere Beretninger, med
deelte i Anmerkningen til Udg. af Arnold af Liibeck S. 411, grunde sig paa senere Optegnelser og ere
derfor mindre paalidelige.
3 Cypræus (1. c.) siger udtrykkeligt, at Valdemar havde bortsendt sine Hjelpetropper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
