Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1190. BISKOPSMØDE I BERGEN 245
sig mod Gud, samt bestemt Bans Straf derfor, og gjelder dette Ban for alle dem,
der handle derimod, saa vidt som vor Provins strækker sig». Her opregnes nu de
oven nævnte Forbrydelser, nemlig Brud paa Kirkefred, Voldtægt, Forgribelse paa
Gejstliges Person», o. s. v.1. Man kan saaledes ikke tåge Fejl af den Synodal
beslutning, hvortil Brevet sigter. De her skildrede Begivenheder indskrænke sig
desuden til et saa kort Tidsrum, at der ikke engang kan være Tale om flere Sta
tuter end eet. Men efter den fælles Udfærdigelse af dette Statut var det ogsaa,
som man strax erfarer, forbi med den nogenlunde skikkelige Forstaaelse mellem
Erkebiskoppen og Kongen. Hiin vilde for Alvor vise, at det ej var hans Hensigt
at paadrage sig Ansvar ved at «tie stille og undlade at udøve den tilbørlige Om
sorg for Folket». Han begyndte nu alvorligt at paatale den Maade, hvorpaa
Kongen og de verdslige Stormænd betragtede sig berettigede ’til at udøve Pa
tronatsretten. Den egentlige ydre Anledning hertil synes at have været den, at
der paa det samme Møde blev forhandlet om en Revision og Forbedring af Christen
retten, for at man kunde faa i Stand en eneste, for hele Landet gjeldende Kirkelov;
thi vi have endnu en saakaldet Christenret, der i Overskriften (hvilken Overskrift,
naar Alt kommer til Alt, maaskee endog er affattet af den Mand, der i Begyndelsen
af det 14de Aarhundrede besørgede den eneste Afskrift, hvorigjennem vi nu kjende
dette Lovarbejde2, og som let kan have været aldeles übekjendt med de sande
Forhold) angives at være «den Christendomsbolk, der indrettedes af Sverre og
alle Biskopperne», og foran hvilken hiint Statut om Bansætningssager er stillet
som et Slags Indledning, men hvilken Christenret desuagtet aabenbart kun viser
sig at være et Udkast, forelagt Kongen til Antagelse, men som denne umuligt
kan have indladt sig paa at antage, da den netop indeholder alle de Hierarchiet
gunstige Bestemmelser, der udgjorde Hovedstridspunkterne mellem Kongen og
Erkebiskoppen paa dette selvsamme Møde, saaledes som det strax skal vises.
1 Brevet er i sin Heelhed meddeelt af Finn Jonssøn i hans islandske Kirkehistorie I. S. 253. Erke-
biskoppen slutter her med de ret merkelige Ord: «Den Værdighed, der kaldes «Syssel» ude hos eder (det
vil af det strax paafølgende sees, at herved forstaaes Godens Værdighed), forekommer os omtrent at være
det samme, som «Grevskab» udenlands, eller «Lendermands-Ret» hos os. Og fordi man ej paa een Gang
kan tjene verdslige Pligter og retteligen bære Kjendemands (Kirkelærers) Navn, og besørge den Skyl-
dighed, Kjendemændene have at udføre for Gud, afskaffes herved, at een og samme Mand kan være
verslig Øvrighed (yfirséknarmaSr) og Prest, og forbyde vi Biskopperne at indvie de Mænd, der have God-
ord, uden de frasige sig dette.»
1 Denne Afskrift, i Cod. 78 qv. i den arnamagn. Samling, kan tydelig skjønnes at være fra Iste
Fjerdedeel af det 14de Aarhundrede; med den samme Haand ere derhos ikke færre end tre andre Lov-
kodices skrevne, saa at man seer at Afskriveren har drevet dette Arbejde som et Slags Haandtering;
dertil kommer, at «Sverres Christenret» i Cod. 78 staar umiddelbart efter Erkebiskop Jons Christenret,
der ligeledes egentlig kun er at betragte som et Udkast, der ej fik formelig Lovskraft førend under Chri-
stiern I, 1458.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
