Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 SVERRE SIGURDSSØN
Maddadhssøn, hvis Jarldømme laa saa langt fra Hovedlandet, til at drage over
Havet med sine fornemste Mænd, for ganske at falde Kongen til Fode, og over
lade til ham efter Godtbefindende at bestemme Forligs-Betingelserne. Men det
er rigtignok at merke, at Harald ved sin Urolighed og Herskesyge ogsaa havde
lagt sig ud med den skotske Konge, som ellers var den, hos hvem Orknøjariene
plejede at søge Trøst, naar de vare komne i et spændt Forhold til deres Over
herre i Norge. Der er al Grund til at antage, at Harald, der allerede skal have
deeltaget i den Opstand, nordskotske Magnater gjorde imod Kong Mælkolm til
Bedste for Villjam af Egremont, Sønnesøn af Kong Duncan, Ingebjørg Jarle
moders Søn (1160)1 ogsaa havde understøttet dennes Søn Donald Bane, der lige
ledes gjorde Fordring paa Tronen og fra 1180 til 1187 holdt sig i Besiddelsen
af Moray og Ross, indtil han blev dræbt af de kongelige Tropper*, ligesom det
allerede er omtalt, at Harald af sin anden Hustru Hvarflad, Mælkolm Mac Heths
Datter, stedse ophidsedes til Fiendtligheder mod Kong Villjam8. Derfor antog
ogsaa denne sig Haralds Medbejler, Harald unge, som det ovenfor er nævnt, og
overlod ham Halvdelen af Katanes. Og nu, da Hallkell Jonssøns Tog var løbet
uheldigt af, og Kong Sverre truede med at tåge alvorlig Hevn, følte Harald sig
saa hjelpeløs, at han ikke vidste at afvende den truende Fare, uden ved personlig
at begive sig til Norge og ydmyge sig for Sverre. Hans Sag blev, sandsynligviis
efter foregaaende private Underhandlinger, offentlig forhandlet paa et Thing, som
Kongen lod tilstevne paa Christkirkegaarden4, efter at han var bleven færdig
med de kirkelige Sager. Ved dette Thing sad Kongen paa et dertil indrettet Sæde;
rundt om dette stod Hirden, nogle sad længer fremme, og for øvrigt stod en
Mængde Tilhørere udenom. Da traadte Jarlen frem, og talte saaledes: «Her er
nu en stor Mængde gode Mænd komne sammen, og jeg kunde nok trænge til
1 Fordun, I. S. 453. Chron. de Melrose ved 1160. Hoveden, S. 492. Her omtales ikke færre end 6
Jarler, saa at visselig Orknø-Jarlen maa have været en af dem. Jvfr. Skene, the Highlanders in Scot-
land I. 131.
• Fordun, I. S. 479, 480, 494; Hoveden, S. 635.
3 Se herom ovenfor, B. VI. S. 266. Vistnok udtrykker Fordun sig I. S. 512, som om Harald først ved
1196 havde egtet Hvarflad, og som om han lige til da havde været Kong Villjam hengiven, men deels see
vi andensteds fra, at han længe før den Tid havde fejdet med ham, deels maatte Hvarflad da være alt for
gammel til at han kunde tænke paa at egte hende, og endelig kunde ikke hendes Søn og Haralds Søn
Thorfinn (Orkneyinga Saga S. 406) i saa Fald være voxen 1 1197, da han ifølge Fordun og den mel-
rosiske Krønike leverede de kongelige Tropper et Slag, se nedenfor. Men Tidsregningen der er saavel hos
Fordun, som hos Hoveden og i Orkneyinga Saga forvirret. Ved Gjennemlæsningen af Beretningen hos
Hoveden kan man vanskeligen afholde sig fra den Formodning at han til Tiden efter 1196 har henført
langt tidligere Begivenheder, navnlig, at Harald «faldt paa Knæ» for Kong Villjam.
’ Denne omtales her for første Gang som Thingsted. Siden nævnes den oftere, f. Ex. i Haakon
Haakonssøns Saga Cap. 23, 171. Den var ogsaa Hyldingssted, og usandsynligt er det ej, at der her var
opført en fast Tribune, ligesom det, i det mindste senere var Tilfældet paa Christkirkegaarden i Nidaros.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
