Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 SVERRE SIGURDSSØN
lægge I jo dog ikke nogen Prøve paa Færdighed eller Tapperhed, men I tilføje
kun Ejermændene Skade. Jeg beder eder indstændigt at lade af dermed, uden
i højeste Nød. Jeg fortjente ikke at kaldes Landets Styrer, hvis jeg ikke søgte
at gjøre Ende paa enhver Uskik, saa langt mit Herredømme naar. Jeg beder eder
venskabeligt at aflægge slig Kaadhed, thi jeg vilde saa nødigt refse eder, men
bliver dog nødt dertil, hvis I ej forbedre eder. Jeg anseer mig derhos saa fuld
kommen berettiget til at beherske og styre dette Land, skjønt rigtignok Nikolas
siger det modsatte, at jeg ikke tror at skulle behøve at sige en saadan Übetyde
lighed som denne to eller tre Gange.» Da Sverre nu en Gang var kommen ind paa
at tale om Nikolas og dennes Oprørsord, gik han nærmere ind paa denne Ma
terie, saaledes at det næsten seer ud, som om hans Hovedhensigt med at sammen
kalde dette Thing var at forsvare sin Byrdsret til Riget. «Jeg begriber ikke»,
sagde han, «med hvad Grund Nikolas kan paastaa, at det ej tilkommer mig at
være Konge over Norge. Mange have jo baaret Kongenavn, som kun vare Træl
kvinde-Sønner, men jeg er en virkelig Søn af Kong Sigurd og Gunnhild. Hendes
Æt kjende jo mange, og er der nogen her, som ikke kjender den — hvad der nok
er muligt — saa kan jeg nu give Besked derom.» Han gjennemgik nu hele hendes
Stammetræ for alle Thingmændene, saa at mange, som før ikke vidste deraf, nu
kunde skjønne at de vare i Slægt med ham, baade paa fædrene og mødrene Side1.
Kongen sluttede denne Forklaring, der dog, som man seer, kun vedkom hans
Moders Frændskab, med den Erklæring, at han ikke paa den Tid kjendte en
eneste i hele Norge, mere berettiget for Gud og Mennesker til at bære Kronen,
end han. «Men om end Nikolas», sagde han, «vil heller have en anden, ville vi
Birkebeiner ikke nu finde os mere deri, end før. Den Konge, som styrer Riget,
maa baade være haard og raadsnild. Os synes det, at Nikolas, hvor tungefærdig
han er, dog kun har et Harehjerte, hvormed han forbinder en Troløshed som
Rævens. Og opregne vi hele Ingerids Afkom, ville vi kunde finde faa, der vare
at lide paa. Ikke var Magnus Henrikssøn tro, lige saa lidet som Buris, hvilket
noksom viste sig2. Nu er det vel ikke værd at tale saa meget herom, fordi det
nok siden vil komme for Dagen, hvad Mand enhver er, og jeg antager desuden, at
det ej vil vare længe til at vi Birkebeiner komme i Kast med Baglerne. Da ville vi
see, hvor flink og kjek Ræven3 er til at hjelpe sine Folk mod os Birkebeiner».
1 Man skulde heraf formode, at Gunnhild har haft sine fleste Slægtninger paa Bergenskanten.
8 Se ovf. S. 18—21. Magnus Henrikssøn havde dræbt Sverres egen Svigerfader, Kong Erik Erikssøn
i Sverige, og ansaaes ligeledes for at have været deelagtig i dennes Forgjænger Sverke Kolssøns Drab,
s. o. B. VI. S. 320.
» Det Ord, Sverre saavel her som nedenfor bruger, er skaufhali, en af de mange Benævnelser paa Ræven,
sammensat af skauf, egentlig et Korn-Neg (engelsk sheaf) en Kvast, siden «tyk, busket Svands», og «hali».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
