Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
1197. BAGLERNES FLUGT FRA OSLO
Større Held havde Kongesønnen Haakon havt paa sin Kant. Han lagde,
som det var ham foreskrevet, til inde ved Leret, og med saadan Fart, at alle
Skuderne rendte op paa tørt Land; Mandskabet sprang strax ud, stillede sig i
Fylking og angreb Sigurd Jonssøns Bagler, først med Skud, siden med Stik. Bag
lerne toge strax Flugten, førend man endog havde kunnet bruge Sverdet, og
flygtede op nordenfor Byen. Nogle af Birkebeinerne forfulgte dem og dræbte saa
mange de kunde naa; andre vendte sig efter Aftale mod Byen, og faldt dem, der
stode paa Bryggerne, i Ryggen. Paa samme Tid saa man ogsaa Sigrflugan, Kong
Sverres Banner, vaje paa Bryggen; da flygtede Baglerne og Bymændene, nogle
op fra Byen, andre ind i Gaardene. Sverre stevnede nu op ad Langgaden, indtil
han kom til Vejene, hvor Udsigten var fri; da saa han, hvorledes Kampen rasede
ude paa Sletterne under Ekeberg. Han ilede da over Elven ovenfor Byen, ud
efter Sletterne, faldt Baglerne i Ryggen, og dræbte de fleste af dem. Derpaa
ransagede Birkebeinerne Byen, brøde op de Huse, hvor Baglerne havde gjemt
sig, og dræbte mange af dem. Mange af Baglerne søgte da at komme bort, men
Birkebeinerne deelte sig i flere Hobe for at afskære dem Flugten, deels paa Slet
terne, deels oppe paa Martestokke1, derved anrettedes ogsaa et stort Mandfald,
imidlertid undkom dog alle Høvdingerne og en ikke übetydelig Deel af Hoved
hæren. Dette, saavel som Ledingsfolkets Ustyrlighed gjorde, at Sverre ikke vovede
fuldstændigt at forfølge sin Sejr. Han lod alt sit Mandskab blæse sammen op
paa Martestokke, og talte der saaledes: «Gud være takket, at Christus lige saa
lidet nu, som før, har slaaet Haanden af os Birkebeiner, men ladet os sejre; jeg
tvivier paa at Nikolas Ræv har rømmet bort med uræd Hjerte. Dog vil jeg sige
eder, at jeg atter vil lægge ud til Hovedøen med Skibene, for at vi ej skulle være
udsatte for noget Overfald, om nogen af dem skulde vove sig tilbage til Byen
i Nat, naar de formode at mange af os have lagt sig fore her i Drik og Uagtsomhed.»
Denne Befaling maatte adlydes, og saaledes vendte alle tilbage til Skibene. Men
Borgerne og Kjøbmændene maatte haardt bøde for at de havde kæmpet mod
Kongen, thi alt det Gods, som fandtes der, blev dem frataget. Birkebeinerne
toge ligeledes alle de Langskibe, som laa der, og brændte de fleste, undtagen
Bokaskreppen, Biskop Nikolas’s eget Skib, og Guldsuden2, som Hide, Sverres
Halvbroder, havde ladet bygge, men som altsaa ved en tidligere Lejlighed maa
være falden i Fiendernes Vold. Nu fik han selv Bokaskreppen at styre, men det
Skib, han hidtil havde havt, Vidsjaaen, blev brændt, sandsynligviis fordi det nu
1 Dette Sted er, som man af Oslo Bylov kan see, det nu saakaldte Galgeberg. Allerede Peder Claussøn,
der maatte vide temmelig nøje Besked om det gamle Oslo, kalder det (S. 686) Galgeberget.
- Saaledes Flatøbogen. To andre Haandskrifter have «Gørsuden».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
