Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1198. BERGENS-SOMMEREN 295
69. Bergens-Sommeren. Fegtninger mellem Birkebeiner og Bagler.
Byen opbrændes af Baglerne.
Det maatte være Sverre og Birkebeinerne utaaleligt, saaledes Dag efter Dag
at see Fienderne byde dem Trods, uden at kunne foretage sig noget klækkeligt
imod dem. Engang, da Baglerne som sædvanligt holdt sig lystige paa Jonsvoldene,
kaldte Sverre sine Mænd til Huusthing oppe i Bakkerne ovenfor Nikolaikirke, og
talte saaledes: «Det lader til at vi Birkebeiner nu skulle friste den Skjebne, idelig
at have nogen Otte paa os. Men jeg venter mig fremdeles god Bistand af eder,
som før, thi det er vist og sandt, at der ikke findes mange Exempler paa Mænd,
der have staaet sin Konge bedre bi, end I Birkebeiner, og eders højeste Stolthed
bestaar i at være fremfor andre i Mod og Tapperhed. Baglerne indbilde sig nu,
at de have vor Skjebne i sine Hænder, men jeg haaber nok at det vil vise sig
anderledes, og at vi om lidt faa lige saa stor Magt over dem. Ville I som jeg,
da taale vi ikke længer deres Spot og Haan. Dog maa vi først overlægge om
hvad der er raadeligst at gjøre. Det staar os frit for at stride med Baglerne, naar
vi ville, enhver sige derfor sin Vilje». Men alle taug. Da sagde Kongen: «I gjøre
ikke ret mod mig i at tie stille, thi I skylde eders Konge at svare paa hans Tale,
og sige eders Tanker». De svarede da, at de overlode alt til Kongen selv. «Dette,»
sagde han, «er vel talt, som jeg og ventede. Her er tre Vilkaar at vælge imellem,
det første at kaste os ind i Borgen, som vistnok er et ypperligt Værn saa længe
vi have Proviant, men ogsaa kun saa længe, thi naar Provianten slipper, er det
vanskeligt at skaffe sig noget igjen; det andet at begive os op paa Fjeldet, da
ville Baglerne forfølge os, og gjøre os al den Skade, de finde for godt, medens
det er en bekjendt Sag, at de, der falde paa Flugten, aldrig faa noget godt Efter
mæle, og endelig det tredie, der forhen var Birkebeinernes sædvanlige Viis, at
angribe dem, og lade Odd og Egg skifte; jeg tror visselig at vi ikke ere værre
farne, om vi endnu en Gang forsøge at staa Mand ved Mand». Alle svarede, at
de heller vilde stride end flygte. Da vedblev Kongen: «Baglerne see vistnok vor
Sammenkomst, men vide ej, hvad vi beslutte. Nu skulle vi først gaa ud til Borgen,
derpaa skulle vi gaa ned i Byen i smaa Flokke paa to, tre eller flere, men samles
alle inde ved Olafskirken». De gjorde saa, og da Baglerne vare vante ved at see
slige Smaahobe af Birkebeinerne paa Gaden, gave de ikke videre Agt derpaa.
Da alt Mandskabet var samlet ved Olafskirken, lod Kongen sit Merke rejse. Han
vilde ikke opstille nogen Fylking, men foreskrev kun at enhver skulde styrte
frem mod Fienden saa haardt som muligt, og bruge sig som han bedst kunde.
«Striden,» sagde han, «bliver neppe langvarig, thi Baglerne ville nu som før tabe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
