- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
305

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1198. BAGLERNE PAA NORDMØRE OG I HAALOGALAND 305
og bad ham indlægge Forbøn for ham hos Kongen. Gunnar indledede Sagen ved en
passende Lejlighed, idet han beklagede at en saa dygtig Mand som Thorstein Kugad
skulde være i Baglernes Flok, og ytrede det ønskelige iat kunne faa lokket ham til
bage. «Thorstein erindrer vist ikke længer nu at han har været vor Ven,» sagde Kon
gen, «og hans Tab er os ej mere nogen Skade.» «Men,» sagde Gunnar, «hvis vi nu vir
kelig kunde faa lokket ham over til os, kan jeg da være vis paa at I, Herre, vil skjænke
ham Grid?» «Hvad betyder dette, Gunnar,» sagde Kongen og lo; «er Thorstein under
din Beskyttelse? Grid skal han gjerne faa af mig, men jeg tør ikke svare for, hvor
ledes det vil gaa ham, hvis han møder Birkebeinerne ude paa Gaden.» Gunnar sendte
desuagtet Bud til Thorstein at han skulde komme til Byen. Thorstein kom ganske
hemmeligt, og begav sig med Gunnar til Kongen, som just var tilstede paa et Møde.
Thorstein havde en sid Hat paa Hovedet, saa at ingen kjendte ham, førend han kom
lige foran Kongen. Da kastede han Hat og Kappe af, styrtede sig ned paa Gulvet som
om han havde faaet Dødshugget, omfavnede Kongens Knæ og kyssede dem, idet han
sagde: «lyksalig er jeg, min Herre, over at jeg nu er eder saa nær, at jeg kan
røre ved eder, og at jeg er sluppen fra disse Djævels Mennesker, Baglerne, der
ere bansatte, og det efter Fortjeneste, saasom de ere Ransmænd og Ildgjernings
mænd og ingen Høvdinger; de ville øve Fiendskab mod den bedste Mand i Verden,
nemlig eder, Herre, der er kronet Konge, og som alle burde bøje sig for, hvis de
håndlede Ret. Kjære Herre, modtag mig, nu og lad mig aldrig skilles fra dig! jeg
begriber ikke hvorledes den onde Kjetterbiskop kunde gjøre mig saa ør og blind, at
jeg ikke skulde skjønne med hvilken Falskhed disse Forrædere, disse Meenedere fare;
hvorledes kunde jeg vente at slige onde Bedragere skulde kunne være mig gode,
naar de have sveget sin retmæssige Konge?» De tilstedeværende Birkebeiner faldt
ham ofte i Talen, og han maatte høre mange haarde Ord, som «at ingen var større
Forræder end han selv» og «at han burde føres ud paa Øren og hænges». Men Kon
gen bad ham staa op, gav ham Grid, og sagde at han skulde fortælle dem om Bag
lernes Skikke og Sædvaner. «Lyksalig er jeg, at jeg atter saa dine Øjne,» svarede
Thorstein, «aldrig mere skal jeg svigte i min Troskab: om Baglerne kan jeg fortælle
mangt og meget, naar I ønske det, og det meste ufagert.» Nu maatte da ogsaa de
øvrige Birkebeiner finde sig i at taale Thorstein imellem sig, og Kongen lod ham
ofte paa Thing og Hirdstevne fortælle om Baglerne. Disse Fortællinger indeholdt vist
mange Overdrivelser, inen de forfejlede dog neppe sin Virkning paa de menige Kri
gere, og dette havde Sverre sikkert beregnet1. Thorstein omtales ikke oftere, og det
lader til, at han nu virkelig er bleven Sverre tro, thi siden efter finde vi hans Søn,
Baard Varg, paa Gudreksstad, som en af Skule Jarls Lendermænd2.
1 Sverres Saga, Cap. 153. «Haakon Haakonssøns Saga, Cap. 198, 239. Se Fortale, S. XI.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free