Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1198. SVERRE BANSÆTTES AF PAVEN 307
der vist ikke tog i Betænkning at fremstille Sverres Forhold, hvilket allerede,
betragtet fra det kirkelige Standpunkt, kunde være misligt nok, i et endnu langt
værre Lys end Innocents selv, om han personligt havde været tilstede i Norden,
rimeligviis vilde have betragtet det, medens det paa den anden Side heller ikke
er at undres over, at Innocents i dette Stykke lyttede mere til Nikolas og den
af Nikolas vistnok ganske beherskede, skjønt i sig selv redelige og velmenende
Erkebiskop Eriks Forestillinger, end til hvad Sverres Venner eller Udsendinger
kunde forebringe1. I Førstningen synes imidlertid Innocentius endnu ikke at
have været fuldt saa sterkt indtagen mod Sverre og hans Tilhængere, som siden,
thi uagtet Biskop Martin af Bergen endnu var Sverre tro, uden at agte hans eller
sin egen Bansættelse, udstedte Innocentius dog under 25de Mai efter hans An
dragende et Brev, hvori han erklærede det for utilbørligt, at Islandsfarerne i
Bergen negtede ham Tiende, og befuldmægtigede ham til, hvis de sad hans An
modning derom overhørige, at ramme dem med kirkelige Straffe2. Dette tyder
visselig ikke paa, at Innocentius skulde have noget imod Martin, end sige be
tragte ham som exkommuniceret; men paa den anden Side kan man heller ikke
antage at Paven har været ganske uvidende om Forholdene, thi deels maatte
han kjende noget dertil fra sin Formands Tid, deels kunde han vel endog af andre
V dsendinger fra Norden, ja endog af det Bud, der bragte Biskop Martins Erende,
erfare saa meget, at han kunde slutte sig til det øvrige. Men kun et Par Maa
neder efter havde Stemningen øjensynlig forandret sig. I to Breve, som Inno
centius den 30te Juli sendte fra Reate, et til Biskopperne og de øvrige Gejstlige
paa Island3, et til Øens Høvdinger og Folk, klager han blandt andet udtrykkeligt
over, at de tillade sig at holde Samkvem med exkommunicerede Personer, og
fornemmelig med Sverre, der baade var bansat og frafalden, og formedelst sine
Gjerninger var en Fiende af baade Gud og Mennesker. Længer ud paa Høsten
brød endog Uvejret ganske løs, idet Paven da med de haardeste Bebrejdeiser
over Sverre ej alene erklærede ham selv exkommuniceret og überettiget til Tronen,
men forkyndte endog Interdikt over enhver Deel af Riget, som endnu blev ham
tro: en kirkelig Straf, som Innocentius aller først bragte i Anvendelse, og som
til enhver Tid, men aller mest da den endnu var ny og uhørt, maatte vække
almindelig Forfærdelse. De i denne til alle Biskopper og Prælater i Norge stilede
Bulle (dateret Citta Castellana den 6te Oktober) forekommende Ytringer om
1 At der virkelig fremførtes overdrevne og usande Beskyldninger mod Sverre, vil strax nedenfor sees.
• Innocents den 3dies Breve, Iste Bog, No. 217.
8 Sammesteds, No. 320, 321. Disse Breve bleve, som det udtrykkelig siges, afsendte med en Abbed
Erlend, der fra Island var sendt til Rom med Skrivelser, som han dog paa Vejen ved Skibbrud havde mistet.
21 — Munch: Det norske Folka Historie. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
