Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVERRE SIGURDSSØN
328
blev liggende paa samme Sted om Natten. Morgenen efter (den 7de Juni) lagde
Baglernes mindre Skibe sig paa den anden Side af Ladehammeren, der vender
mod Byen, medens Biskop Nikolas paa sit hurtige Skib Raudsuden roede over til
Ilsviken, for at udsee et Sted, hvor man bedst kunde lægge til, om man paa ny
vilde gjøre Landgang. Sverre kjendte Skibet, og lod strax en saakaldet Karfe
drage fra Elven tvers over Øre-Odden, idet en Mængde Folk gik paa begge Sider,
saa at den ikke kunde sees fra Søen. Nikolas fik dog strax Øje paa den, saasnart
den var kommen i Søen, og bad heel forfærdet sine Mænd tåge til Aarene og ro
afsted saa hurtigt de kunde. «Jeg giver eder,» sagde han, «baade grønt og rødt
Klæde til Kjortler, naar I kun ro godt; men I ror jo ikke! see I da ej at vore Fien
der fare som galne efter os, medens det er ligesom vor egen Skude staar stille?»
Med disse Ord sprang han ned fra Løftingen og forud i Skibet med saadan Fart,
at Huen1 fløj ham af Hovedet, og faldt i Våndet. Men han havde kun Øje for Fien
den; «brug eder, som I bedst kan,» sagde han, «det er mig, de ville have fat paa.»
Hans Frygt var overflødig, thi det var kun medens Raudsuden vendte og endnu
ikke havde faaet fuld Fart, at Birkebeinernes Karfe halede ind paa den; da den
først var kommen i Fart, havde det ingen Nød, og Baglerne paa de andre Fartøjer,
som saa Jagten, sendte desuden strax nogle Skuder afsted for at komme mellem
Landet og Karfen, og saaledes afskjære denne Tilbagetoget. Anund Ufred — saa
hed Karfens Styrmand — maatte derfor skynde sig at vende tilbage, og det lykke
des ham ikke at faa fat paa Biskoppen selv, men Huen lod han dog fiske op og
bragte den med til et Tegn paa, hvor nær han havde været ved at gjøre den heldige
Fangst. Strax efter blæste der op en heftig Nordøstkuling, for hvilken Baglernes
store Skibe laa farligt udsatte, saa at Sverre kunde skjønne at det ej var godt
for dem at holde sig der. Han lod derfor 8 Heste bringe over Elven, besteg selv
een av dem, og red nu selv Bde forbi Lade lige ned til Depil, hvor han just traf
nogle af Baglernes Folk beskjeftigede med at løse Landtougene, da det var deres
Hensigt at hale Skibene længere ud under Ankertougene. Men Sverre forstyrrede
dem i dette Arbejde; en Deel af dem bleve dræbte, og en Deel andre jagede ud i
Søen; kun enkelte undkom paa deres Baade. Baglerne maatte nu kappe Landtou
gene, og forlade denne i dobbelt Henseende farlige Strand. De sejlede ud til Rød
bjerget, hvor de bleve liggende i to Nætter (7de til 9de Juni). Derfra begave de
sig ind i Orkedalsfjorden, landede ved Roa-Bjerget og paa mange andre Steder,
1 I Oldsproget «kveif», hvilket er en noget forandret Form af det franske og gammel engelske coif,
det middelalder-latinske cuphius, en Benævnelse paa de Hatte eller Huer, gejstlige Personer plejede at
bruge, naar de vare paa Rejser. Nikolas var ved denne Lejlighed ikke belavet paa Kamp, og havde
derfor ikke sin Rustning paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
